Professor: Kenyas nye præsident vil give fattige en større stemme

William Ruto er mandag eftermiddag blevet udråbt som Kenyas nye præsident. Uroligheder har præget udnævnelsen.

Men det er et budskab, man har hørt før på de kanter, og spørgsmålet er, om han overhovedet kan få det gennemført.

Det siger Holger Bernt Hansen, der er professor emeritus i Afrika-studier ved Københavns Universitet.

- Han vil rydde op i landets korruption og sikre de fattige en større rolle og stemme. Det er en anden stil og et andet budskab, end man har været vant til.

- Men det er også et budskab, som mange har hørt før, lyder det.

Et flertal af medlemmerne i landets valgkommission har imidlertid undsagt resultatet af valget, efter at Ruto blev udråbt som vinder mandag eftermiddag.

Sideløbende har udnævnelsen af landets nye leder også medført uroligheder. Der opstod blandt andet håndgemæng i det lokale, hvor resultatet skulle meddeles.

At fire ud af syv kommissionsmedlemmer afviser at acceptere resultatet kan betyde, at der er yderligere uroligheder på vej, siger Holger Bernt Hansen.

- Valgkommissionen har jo talt op i en uge, og lige før de går ud og offentliggør resultatet, meddeler de, at de ikke kan stå inde for det, siger han.

- Selv om valget er blevet rost af internationale såvel som nationale valgobservatører, har man tydeligvis ikke løftet sig over den typiske måde at føre valg på i landet.

Medlemmer af kommissionen har undsagt resultatet, fordi valgresultatet har været så tæt, fortæller han. Kun ganske få procent adskiller Ruto og hans tætteste konkurrent.

Ved det seneste valg i 2017 indbragte man resultatet for landets Højesteret, og det samme vil sandsynligvis ske denne gang, vurderer professoren.

- Potentielt kan det ende ud i en omkamp mellem Ruto og hans største konkurrent Raila Odinga.

Ved valget for fem år siden opstod der også uroligheder, som dengang endte med at blive blodige.

Det er særligt stridsspørgsmålet om jordrettigheder i takt med den stigende befolkningstilvækst, der præger dagsordenen i landet, og som får urolighederne til at bryde ud.

- Landets forskellige etniciteter og samfundslag skal blive enige om, hvem der skal have de store landejendomme, siger Holger Bernt Hansen.

- Og her er det jo særligt eliten, der sidder på dem.

Han har også bidt mærke i, at 35 procent af de afgivne stemmer var blanke.

- Det er særligt de unge, som ikke har sat kryds ved en kandidat. De er blevet væk, fordi de i sidste ende er ligeglade med, hvem der vinder. Det er alligevel den gamle elite, der ender for bordenden, mener de.

/ritzau/