VAR forårsager for mange fejl i dansk fodbold

27. SEP 2024 • 18:54SPORT

VAR rensede i sidste sæson ud i et stort antal fejldomme, men otte gange førte VAR-indblandinger til fejl.

Videosystemet VAR var i sidste sæson med til at rette op på 73 kampafgørende dommerfejl i dansk topfodbold.

Men otte gange førte indblandingen fra VAR til forkerte beslutninger.

Det viser en gennemgang af videosystemet, beretter Dansk Boldspil-Union (DBU) fredag på sin hjemmeside.

Antallet af VAR-fejl er for mange ifølge formand for dommerudvalget, Michael Johansen.

- VAR er ikke et fejlfrit værktøj, når den menneskelige faktor er indblandet, men otte fejl er desværre stadig for mange, og vi har en ambition om at få det ned på fem.

- Men jeg synes også, at evalueringen viser, at VAR virker, idet 73 kampafgørende fejl er afværget igennem sæsonen, som tidligere trak grimme overskrifter, siger Michael Johansen til DBU's hjemmeside.

I 2022/23-sæsonen bidrog VAR med ni fejl, og derfor hæfter dommerchefen sig ved, at udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. Han mener, at man står et acceptabelt sted med VAR i dansk fodbold.

VAR blev i sidste sæson benyttet i 194 kampe i Superligaen og pokalfinalen.

Den tid, der bruges på VAR-tjek, steg med 11 sekunder per kamp. Det betyder, at den gennemsnitlige ventetid per kamp i sidste sæson var på 59 sekunder. Målet er at komme ned på 35-40 sekunder.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT