OVERBLIK: Tennisverdenen hylder Serena Williams

10. AUG 2022 • 04:21SPORT

Reaktionerne er strømmet ind, efter at Serena Williams har antydet, at hun snart indstiller karrieren.

Tennisikonet Serena Williams meddelte tirsdag, at hun efter alt at dømme snart vil gå på pension.

I et interview med Vogue udtalte hun således, at hun "udvikler sig væk fra tennis". Og i et Instagram-opslag tilføjede hun, at "nedtællingen er begyndt".

40-årige Serena Williams har revolutioneret kvindetennis og er den mest vindende spiller i den åbne æra med 23 grand slam-titler i single.

Få her et overblik over nogle af de reaktioner, der er kommet i kølvandet på udmeldingen fra Williams:

* Billie Jean King, tidligere verdensetter:

- Når Serena træder væk fra tennis, vil hun forlade sporten som den største spiller.

* John McEnroe, tidligere verdensetter:

- Hun skal gøre præcis, som hun har lyst til. Hun er et ikon.

- Hun er på samme niveau som Michael Jordan, LeBron James og Tom Brady.

* Emma Raducanu, vinder af US Open 2021:

- Hun forandrede uden tvivl spillet. Der har ikke rigtigt været nogen som hende, som har domineret kvindernes spil på den måde.

* Coco Gauff, verdens nummer 11:

- Det eftermæle, hun har efterladt sig gennem sin tenniskarriere, er noget, ingen anden spiller kan røre ved. Den arv, hun vil fortsætte med at efterlade sig gennem sit liv, kan inspirere mange flere generationer.

* Caroline Wozniacki, vinder af Australian Open 2018:

- Jeg elsker dig og er så stolt af dig.

Kilder: Reuters, USA Today, ESPN.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU