Læs hele indfødsretsprøvens spørgsmål og svar
Den halvårlige indfødsretsprøve er onsdag afholdt. Spørgsmålene var om dansk kultur, historie og værdier.
Onsdag er 4252 udlændinge blevet testet i indfødsretsprøven, der er et af flere krav på vejen mod at få dansk statsborgerskab.For at bestå prøven skal prøvedeltagerne svare rigtigt på mindst 36 ud af de 45 spørgsmål, herunder skal prøvedeltagerne svare korrekt på mindst fire ud af fem af spørgsmålene om danske værdier. Det er spørgsmålene 41-45.
Se her, hvilke spørgsmål der har været denne gang. De rigtige svar findes i bunden.
1. Hvilken rettighed er sikret i grundloven?
A: Retten til at holde ferie.
B: Retten til at eje jagtvåben.
C: Retten til at ytre sig.
2. Hvilken dansk film vandt en Oscar i 2021?
A: Festen.
B: Druk.
C: Jagten.
3. Hvad var baggrunden for Kanslergadeforliget i 1933?
A: Integrationsproblemer.
B: Miljøproblemer.
C: Økonomiske problemer.
4. Hvad hedder kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys ældste søn?
A: Christian.
B: Joachim.
C: Nikolai.
5. I hvilket århundrede blev England erobret af den danske konge Svend Tveskæg?
A: 1000-tallet.
B: 1300-tallet.
C: 1600-tallet.
6. Hvad fik videnskabsmanden Niels Bohr Nobelprisen for i 1922?
A: En metode til måling af lysets hastighed.
B: En model over atomers opbygning.
C: En teori om jordens magnetfelt.
7. Hvilket af følgende partier har haft statsministerposten i sammenlagt flest år siden Systemskiftet i 1901?
A: Venstre.
B: Det Konservative Folkeparti.
8. Hvor lang var middellevetiden for mænd i 2020-2021?
A: Cirka 73 år.
B: Cirka 80 år.
C: cirka 87 år.
9. Hvad hedder den nordiske organisation, der varetager samarbejdet mellem de nordiske landes parlamenter?
A: Den Nordiske Union.
B: Nordtinget.
C: Nordisk Råd.
10. Hvilket land blev Dansk Vestindien solgt til i 1917?
A: Frankrig.
B: USA.
C: Storbritannien.
11. Hvilken gruppe borgere blev i tusindtal hjulpet med at flygte fra Danmark til Sverige i oktober 1943?
A: Danske kommunister.
B: Danske soldater.
C: Danske jøder.
12. Hvem beslutter, om der skal være valg til Folketinget inden valgperiodens udløb?
A: Indenrigsministeren.
B: Statsministeren.
C: Folketingets formand.
13. Hvem er den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt fordelt mellem?
A: Folketinget, regeringen og domstolene.
B: Folketinget, kommunerne og domstolene.
C: Regeringen, regionerne og kommunerne.
14. Hvad indebærer den politiske aftale Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik fra marts 2022 blandt andet?
A: At udgifterne til forsvaret forøges.
B: At udgifterne til forsvaret fastholdes.
C: At udgifterne til forsvaret reduceres.
15. Hvilket år blev Dansk Folkeparti valgt til Folketinget første gang?
A: 1958.
B: 1978.
C: 1998.
16. Hvad hedder Færøernes største by?
A: Reykjavik.
B: Nuuk.
C: Tórshavn.
17. Hvornår blev Danmark ramt af pestepidemien Den Sorte Død, som slog en stor del af befolkningen ihjel?
A: I 1300-tallet.
B: I 1600-tallet.
C: I 1900-tallet.
18. Deltager Danmark i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik?
A: Ja.
B: Nej.
19. Hvem skrev romanerne Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn i begyndelsen af 1900-tallet?
A: Steen Steensen Blicher.
B: Martin Andersen Nexø.
C: Klaus Rifbjerg.
20. Hvilken dansk arkitekt har tegnet operahuset i Sydney i Australien?
A: Dorte Mandrup.
B: Jørn Utzon.
C: Arne Jacobsen.
21. Hvilket af følgende områder har staten ansvaret for driften af?
A: Politiet.
B: Børnehaver.
C: Sygehuse.
22. Hvornår gjorde en større gruppe af unge oprør mod samfundets traditionelle normer, så det blandt andet blev mere accepteret at få børn uden at være gift?
A: I slutningen af 1920’erne.
B: I slutningen af 1940’erne.
C: I slutningen af 1960’erne.
23. Er Grønland og Færøerne en del af EU?
A: Ja.
C: Nej.
24. Hvilken historisk begivenhed fandt sted i 1864?
A: Danmark tabte Den 2. Slesvigske Krig.
B: Danmark fik sin første socialdemokratiske statsminister.
C: Danske kvinder fik valgret til Folketinget.
25. Hvilket af følgende lande har Danmark størst samhandel (import og eksport) med?
A: Kina.
B: Tyskland.
C: Storbritannien.
26. Kan den samme person være statsminister i mere end to valgperioder?
A: Ja.
B: Nej.
27. Hvornår trådte Danmarks Riges grundlov i kraft?
A: 1809.
B: 1849.
C: 1889.
28. Hvor ofte afholdes der kommunalvalg?
A: Hvert tredje år.
B: Hvert fjerde år.
C: Hvert femte år.
29. Hvor ligger Danmarks højeste naturlige punkt?
A: I Nordsjælland.
B: I Sønderjylland.
C: I Østjylland.
30. Hvem var Danmarks første kvindelige statsminister?
A: Margrethe Vestager.
B: Helle Thorning-Schmidt.
C: Mette Frederiksen.
31. Hvilken befolkningsgruppe fik begrænset deres rettigheder med indførelsen af stavnsbåndet i 1733?
A: Borgerskabet.
B: Bønderne.
C: Adelen.
32. Hvilken instans har som sin primære opgave at kontrollere offentlige myndigheders sagsbehandling?
A: Etisk Råd.
B: Folketingets Ombudsmand.
C: Pressenævnet.
33. Hvilken international organisation har vedtaget 17 såkaldte verdensmål om for eksempel ligestilling, klima og fattigdom?
A: FN.
B: EU.
C: WTO.
34. Hvilken popgruppe udgav nummeret Barbie Girl i 1990’erne?
A: Whigfield.
B: Me & My.
C: Aqua.
35. Hvordan har dagpengeperioden for arbejdsløse udviklet sig siden 1994?
A: Den er blevet længere.
B: Den er uændret.
C: Den er blevet kortere.
36. Hvilken dansk cykelrytter vandt Tour de France i 2022?
A: Magnus Cort.
B: Mads Pedersen.
C: Jonas Vingegaard.
37. Hvilken tidligere minister stiftede partiet Danmarksdemokraterne i juni 2022?
A: Inger Støjberg.
B: Sophie Løhde.
C: Søren Gade.
38. I hvilket farvand skete der tæt på Danmarks kyst store udslip af gas fra gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 i september?
A: Nordsøen.
B: Østersøen.
C: Kattegat.
39. Hvor høj var valgdeltagelsen ved folketingsvalget i november 2022?
A: Cirka 45 procent.
B: Cirka 65 procent.
C: Cirka 85 procent.
40. Hvor skete der et skudangreb den 3. juli 2022?
A: I shoppingcenteret Fields.
B: I Københavns Lufthavn.
C: På Hotel Bella Sky.
41. Kan man ifølge dansk lov blive straffet med fængsel, hvis man ulovligt tvinger nogen til en religiøs vielse?
A: Ja.
B: Nej.
42. Er det ifølge dansk lov lovligt at have samleje med en person under 15 år, hvis personen har givet samtykke til samlejet?
A: Ja.
B: Nej.
43. Er det ifølge dansk lov tilladt at slå sin ægtefælle?
A: Ja.
B: Nej.
44. Er det muligt for en person over 18 år at få et CPR-nr., der svarer til et andet køn (skifte juridisk køn)?
A: Ja.
B: Nej.
45. Kan man ifølge dansk lov kræve, at svømmehaller har separate åbningstider for kvinder og mænd?
A: Ja.
B: Nej.
Svarene:
1: C.
2: B.
3: C.
4: A.
5: A.
6: B.
7: A.
8: B.
9: C.
10: B.
11: C.
12: B.
13: A.
14: A.
15: C.
16: C.
17: A.
18: A.
19: B.
20: B.
21: A.
22: C.
23: B.
24: A.
25: B.
26: A.
27: B.
28: B.
29: C.
30: B.
31: B.
32: B.
33: A.
34: C.
35: C.
36: C.
37: A.
38: B.
39: C.
40: A.
41: A.
42: B.
43: B.
44: A.
45: B.
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
/ritzau/