Fortidens giftdepoter får nu kamp til stregen

Et opgør med et af landets mest berygtede og store giftdepoter viser vejen for oprydningen i fortidens synder.

Skiltene på stranden har i årtier advaret om forbud mod ophold og badning.

Her blev der fra 1956 til 1973 pøset 300.000 ton giftigt spildevand fra medicinproduktionen fra det midtjyske Grindstedværket ud i klitterne - og med myndighedernes billigelse. I en ikke så fjern fortid, hvor gift ude af øje også var ude af sind.

Alt for sent, da tankerne om miljøet begyndte at spire, gik det op for myndighederne, at der her som mange andre steder rundt i landet var skabt en tikkende giftbombe for kommende generationer.

Derfor ses det af politikere, myndigheder og lokale som en massiv milepæl, når miljøminister Lea Wermelin (S) mandag sætter gang i den sidste etape i oprydningen i Kærgård.

- Vi tager nu livtag med den første af de største generationsforureninger i landet i form af en total oprensning. Samtidig er det et synligt bevis på, at selv om det nok kan tage lang tid - Kærgård har allerede nu kørt i næsten 15 år - så kan det lade sig gøre, siger formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V).

- Nu går vi i gang med at bringe et område, som var et stort symbol på fortidens synder, tilbage til en strand, hvor man kan bade igen om en årrække, og vi tænder dermed et lys for de andre forurenede steder rundt i landet.

Ti danske giftdepoter fra fortiden er blevet udpeget af Danske Regioner som de såkaldte "generationsforureninger".

Efter mange års kamp opnåede de med bred politisk opbakning i finansloven for 2021 en støtte på i første omgang 630 millioner til oprensning.

Kærgård bliver det første blandt "de ti store beskidte forureninger", som kommer i mål.

/ritzau/