Det store opgør med fortidens kemisynder er i gang

Oprydning i et af landets mest berygtede giftdepoter viser vejen for fjernelse af de store kemi-lossepladser.

Så det er et historisk vendepunkt, at miljøminister Lea Wermelin (S) mandag sætter gang i den sidste del af oprensningen efter en af de værste af fortidens synder, Kærgård Klitplantage ved Henne Strand.

- Ingen steder er det før lykkedes at få renset endeligt op. Nu sætter vi helt nye standarder, siger miljøministeren.

Det sker med henvisning til regeringens tidligere aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at afsætte 630 millioner kroner til at fjerne nogle af de største gamle forureninger i Danmark.

I aftalen prioriteres først nogle af de værste såsom Kærgård, det tidligere Grindstedværket, Høfde 42, Cheminovas gamle fabriksgrund samt Himmark Strand ved Als.

- Navne som burde være kendt for den enestående natur, vi står i her i dag. Men som desværre også er kendt for det, man ikke kan se: For fortidens synder under sandet, og som har givet lukkede strande og lokale bekymringer, siger Lea Wermelin.

Afgravningen af den øverste forurening i Kærgård Plantage startede allerede i 2008 - uden at nogen dengang anede, om man kunne komme i mål.

Derfor er der også fortsat årligt sivet blandt andet et ton stærkt kræftfremkaldende stoffer ud i Vesterhavet, hvor man ikke må bade.

- Det siger en hel del om, hvor enormt store konsekvenser, det har, at tidligere generationer ikke har passet ordentligt på vores natur og miljø. Det er vigtigt, at vi ikke gentager fortidens fejl, siger Stephanie Lose (V), formand for Region Syddanmark.

Og faktisk er det gennem årene lykkedes at udvikle specialløsninger med kemisk og biologisk behandling af grundvandet, som nu sættes i sving.

- Det er et stort øjeblik for os, lokale såvel som regionale beboere, og jeg glæder mig til at opleve, når de sidste restriktioner i området kan fjernes, siger Lose.

Oprydningen kommer samlet til at strække sig over 34 år fra 2008, og millionregningen på 150 millioner kroner er til at føle på.

For først i 2042 satser Region Syddanmark på, at den endeligt kan pille skiltene om badning forbudt ned efter en forurening, der startede helt tilbage i 1950'erne.

Dengang hvor 300.000 ton giftigt spildevand fra medicinproduktionen fra det midtjyske Grindstedværket blev hældt ud i klitterne med myndighedernes billigelse.

/ritzau/