Tilskud til skovrejsning skal op for at løse problemer med vandmiljø

Støtteniveau for skovrejsning er beregnet med henblik på CO2-reduktion og ikke for at gavne vandmiljø.

Sådan siger økonomiprofessor Michael Svarer til Jyllands-Posten. Svarer stod i spidsen for den ekspertgruppe, der oprindeligt beregnede støttesatsen.

Michael Svarer forklarer, at ekspertgruppen tog udgangspunkt i, hvad støtteniveauet skulle være for at rejse 250.000 hektar ny skov med henblik på et levere en CO2-reduktion.

Udvalgets beregninger tager derimod ikke hensyn til, hvor skoven skal rejses for at beskytte vandmiljøet i de danske fjorde og indre farvande mest muligt.

- Det kan man godt, men så er det bare en anden sag. Hvis man også vil løse udfordringer i forhold til vandmiljøet, kan man godt diskutere, hvor realistiske de støtteniveauer, vi taler om i ekspertgruppen, er, siger han til avisen.

Adspurgt, om man ville ende med en langt højere udgift, hvis beregningerne skulle tage hensyn til træernes placering i forhold til at løse problemer med kvælstof og drikkevand, lyder det:

- Lige præcis.

I aftalen om den grønne trepart lyder det, at der skal skabes økonomiske rammer, for at der frem mod 2045 kan blive rejst 250.000 hektar skov.

Rammerne er sat efter ekspertudvalgets anbefalinger, som svarer til et tilskud på 75.500 kroner per hektar. Der afsættes ifølge aftalen i alt cirka 22 milliarder kroner til skovrejsning frem mod 2045.

Det fremgår desuden af aftalen, at parterne er enige om, at skovrejsningen skal målrettes de områder, hvor "kvælstofindsatsbehovet er størst".

Inklusiv støtte fra EU vil man kunne få en støtte på cirka 92.000 kroner per hektar til skovrejsning.

Over for Jyllands-Posten vurderer Jens Schjerning, som er cheføkonom i rådgivningsvirksomheden Agrocura, at støtteniveauet ikke er højt nok til at få landmænd i størstedelen af landet til at rejse skov.

- Kun på den ringeste jord som sandede hedearealer i Vestjylland kan det være en overvejelse værd, siger han.

Den grønne trepart er en aftale indgået mellem regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Aftalen er i øjeblikket i gang med at blive forhandlet politisk.

/ritzau/