Sundhedsøkonom: Misvisende at kalde nærhospitaler for hospitaler

Sundhedsaftale lover op til 25 nærhospitaler. Det er uklart, hvad de tilbyder, som ikke findes i sundhedshuse.

Det mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, som anfægter brugen af ordet hospital.

- Det er misvisende at kalde det et hospital, når man blandt andet ikke kan have patienter indlagt, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor ved Syddansk Universitet.

Planen om at oprette nærhospitalerne er en del af en aftale, som er blevet præsenteret fredag. De skal skabe mere nærhed i sundhedsvæsnet ved at tilbyde ydelser i de områder, hvor der er langt til det nærmeste akuthospital.

Det kan blandt andet være, at patienter kan få taget blodprøver og røntgenbilleder.

Kjeld Møller Pedersen har dog svært ved at se, hvad et nærhospital kan tilbyde, som et tværsektorielt sundhedshus ikke allerede tilbyder.

Her kan borgere blive tilset af en alment praktiserende læge, mens der også kan være sygeplejersker, jordemødre og speciallæger ansat.

Sundhedshusene kaldes tværsektorielle, fordi de samler ydelser, som normalt er fordelt mellem regionale og kommunale tilbud.

- Det er det samme, der bliver lagt op til, at nærhospitalerne skal kunne.

- Der er i realiteten ingen forskel, siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsaftalen lægger op til, at der bliver stillet specifikke krav til, hvilke funktioner et nærhospital skal kunne varetage.

Den slags krav er der ikke til tværsektorielle sundhedshuse.

Kjeld Møller Pedersen mener dog, at den forskel er af lille betydning. Mange af sundhedshusene har nemlig allerede de funktioner, som der lægges op til, at nærhospitalerne skal have.

Ved præsentationen af sundhedsaftalen blev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) spurgt til, hvad den konkrete forskel er.

Her lød svaret, at det bliver op til Sundhedsstyrelsen at beskrive, hvad nærhospitalerne skal have af funktioner.

Samtlige af Folketingets partier er med i aftalen, der blandt andet også vil sikre flere praktiserende læger. Samtidig skal behandling og diagnosticering i større grad foregå i folks egne hjem.

Der er i alt afsat 6,8 milliarder kroner over otte år i aftalen.

/ritzau/