Prisstigningerne vokser i eurozonen: Højere renter på vej

Inflationen i eurolandene er ifølge Eurostat vokset til 10,1 procent på et år i september.

Den viser, at priserne i eurolandene var ti procent højere i september, end de var et år tidligere. I august var priserne 9,1 procent højere end året før. Det viser, at prisstigningerne, også kaldet inflationen, tager til.

Det er fortsat energipriserne, der banker derudaf og er steget med 40 procent over det seneste år i eurolandene. For fødevarer er priserne nu steget 11,8 procent det seneste år mod 10,6 procent i august.

Fordi mad- og energipriser kan svinge meget, kigger økonomer nogle gange på det, der kaldes kerneinflation - altså hvor meget priserne er steget, hvis man ser bort fra energi- og fødevarepriser.

Men selv hvis man piller de hidsige prisstigninger på energi ud, viser Eurostats tal stadigvæk, at inflationen tager til. Hvor kerneinflationen i august var 4,3 procent, er den i september målt til 4,8 procent.

Et sted man holder meget nøje med de europæiske prisstigninger, er Den Europæiske Centralbank (ECB). Her har man et rentemøde i oktober.

Og med de voksende prisstigninger, er der ifølge Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel lagt i kakkelovnen til et ordentligt hak op for renten ved næste møde.

- Den alt for høje inflation betyder, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil fortsætte serien af store renteforhøjelser, skriver han i en analyse.

- Vi venter, at ECB hæver renten med 0,75 procentpoint på det næste rentemøde 27. oktober. Med dagens inflationstal in mente kan en endnu større renteforhøjelse dog ikke udelukkes.

Tesen er groft sagt, at en højere rente vil fjerne noget af lysten til at bruge penge og dermed fjerne lidt af den efterspørgsel, der driver priserne.

Fordi Nationalbanken i Danmark har fastkurspolitik, vil den danske rente næsten per automatik følge med op, hvis ECB hæver sin rente.

De unormale prisstigninger og højere renter kommer ifølge Danske Banks senioranalytiker Bjørn Sillemann til at gøre ondt i de europæiske økonomier.

- 10 ud af 19 eurolande har nu tocifret inflation, og det er efterhånden uundgåeligt, at det ender i en form for recession. Spørgsmålet er bare, hvor hård nedturen bliver, skriver han i en analyse.

Det bliver svært for Danmark at dukke sig fra nedgangen i resten af Europa, skriver han videre:

- Gennem handel er vi tæt forbundet med euroområdet, og dansk økonomi svinger typisk i takt med euroområdet.

Ser man mod Danmarks største europæiske eksportpartner, Tyskland, er der mere dårligt nyt. For første gang i halvandet år er der blevet færre og ikke flere i beskæftigelse, oplyser den tyske pendant til Danmarks Statistik.

/ritzau/