Prisstigninger på oksekød giver Danish Crown overskud

22. NOV 2022 • 08:08ERHVERV/POLITIK

Danish Crown lander overskud på cirka 2,2 milliarder kroner for året. Det er marginalt lavere end sidste år.

Danish Crown har hele året fokuseret på at hæve priserne på sine produkter, så indtjeningen har kunnet følge med de højere udgifter.

Det har været medvirkende til, at omsætningen for selskabets skæve regnskabsår er steget ti procent til i alt 64,2 milliarder kroner.

Det viser Danish Crowns årsregnskab for 2021/2022 tirsdag morgen.

Særligt højere priser på oksekød har gjort det muligt for kødproducenten at skabe et solidt overskud på cirka 2,2 milliarder kroner. Det er marginalt lavere sidste års resultat.

- Det har været hidtil uset vanskelige forhold at drive forretning under, siger Jais Valeur, der er topchef i Danish Crown, i en kommentar til regnskabet.

- Inden vi rigtigt havde lagt covid-19 bag os, ramte inflationen os langt hårdere end forventet, så set i det lys er det faktisk et acceptabelt resultat.

Som så mange andre virksomheder har Danish Crown været nødsaget til at hæve priserne som følge af den stigende inflation, der har gjort det væsentligt dyrere at producere kød.

Og Jais Valeur forudser, at der i den nærmeste fremtid er udsigt til flere prisstigninger.

- Salget til vores vigtige højprismarkeder uden for Europa har været udfordret af et højt udbud af grisekød globalt, så der er behov for yderligere prisstigninger og et fortsat stramt fokus på omkostningerne, siger han.

Et lavt udbud af oksekød har omvendt sikret et højt prisniveau.

Danish Crown udbetaler typisk hovedparten af overskuddet til ejerne - altså de danske landmænd.

I år sender man 1,7 milliarder ud til andelsejerne, hvilket er på niveau med sidste år. Det fungerer som en restbetaling af landmændenes levering af dyr.

Den løbende afregning til landmændene er steget cirka 40 procent.

Landmændene har dog også selv været ramt af højere priser på eksempelvis foder. Derfor er det uvist, hvor meget de reelt har kunnet mærke den højere afregning.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU