Folkeskole eller friskole: 'Vi står meget stille lige nu'

Der er stort set ingen ændring i fordelingen mellem elever i offentlige og private skoler. Det ser forperson Morten Riis gerne, at der kommer i fremtiden.

De store ændringer finder man i de små tal. Til gengæld er der meget små ændringer i de store tal. Det er essensen i den årlige opgørelse af elevtallet på øens grundskoler. Elevtallet i den samlede bornholmske folkeskole holder niveauet, og cirka en tredjedel af øens elever går i en fri- eller privatskole.

Det viser tallene, som regionskommunen har offentliggjort fredag.

– Grundlæggende er der ikke flyttet ret meget egentlig, lyder den umiddelbare kommentar fra børne- og skoleudvalgets forperson, Morten Riis (EL).

For ham er status quo ikke målet. Han ser gerne en bevægelse i retning af, at flere vælger den almene folkeskole. Han tror, at der er sat gang i et arbejde, som har effekt på lidt længere sigt. Samtidig mener han, at de aktuelle tal giver anledning til, at børne- og skoleudvalget sætter sig den opgave at sikre, at en større del af Bornholms skolebørn trives og dermed også har lyst til at gå i den almene skole.

– Jeg tror, at fokus på trivsel vil være en måde til at kunne levere en bedre skoleoplevelse. Vi har igangsat nogle ting for nogle år siden, tovoksenordninger og mange andre tiltag, og jeg tror helt sikkert, at det virker, og jeg tror også, at det er en stor supertanker, vi skal vende. Men vi skal også se, at tallene flytter sig. Det er vi nødt til, og det synes jeg ikke, at de gør. Vi står meget stille lige nu. Det kan være, det er et skib, der er ved at vende, men vi skal have fart på det også, siger Morten Riis.

Mere hjemmeundervisning

Samlet set er elevtallet på øen steget med 14 børn, og den samlede folkeskole fastholder elevtallet fra sidste år. Det stemmer ikke overnes med den demografiske udvikling på øen, hvor der ses et stadigt fald i antallet af børn og unge mellem fem og 15 år indtil 2026 og frem.

Ifølge kommunen skyldes udviklingen formentlig tilstrømningen af ukrainske flygtningebørn, som indskrives i modtageklasserne på Paradisbakkeskolen. Sammenlignet med sidste år er der sket en stigning på 232 procent i modtageklassen; fra 25 til 83 elever.

Den næststørste stigning er sket i antallet af hjemmeunderviste børn, som er steget med 42 procent. Det ser Morten Riis ikke som et tegn på, at flere forældre fravælger folkeskolen. Det handler nok nærmere om, at nogle tilvælger Bornholm, fordi hjemmeundervisning er en mulighed.

– Jeg har det indtryk, at det er folk, der flytter til Bornholm med det her som formål, og de kommer også fra andre lande nogle af dem. Det er en trend, som har været tiltagende de seneste år, og det gælder både skole og på dagtilbudområdet, at der er et stigende antal forældre, der ønsker at varetage den del af børnene udvikling selv, siger Morten Riis.

Kommunens opgave er at føre tilsyn og tilbyde et skole- eller dagpasningstilbud, hvis forældrene ikke har lyst til at fortsætte med det.

Flere i 10. klasse

I 10. klasse er der sket en stigning på 28,38 procent fra 2021 til 2022. Morten Riis' bud er, at det skyldes corona.

– Det synes jeg, vi har set i de andre år også, at med corona er der kommet en større usikkerhed hos de unge mennesker om, hvad det er, de skal og vil, når de er færdige med folkeskolen. Det er i hvert fald min oplevelse. Jeg tror måske også, at nogle af dem, måske også fordi de i en længere periode har været hjemmeundervist eller fjernundervist, føler, at de fagligt har et lille efterslæb, og det kan man forestille sig, at de måske vil indhente i 10. klasse, siger han.

Med de aktuelle tal in mente er det udvalgsforpersonens ambition at få tallene til at rykke sig i retning af folkeskolen, og han tror, at det er en ambition, han deler med hele udvalget.

– Nu vil vi se det flytte sig. Det tror jeg, vi alle sammen har et ønske om, og så må vi dykke lidt ned i, hvad det er, der skal til, siger han.

Han fortæller, at Enhedslisten, Socialdemokratiet og Venstre i forbindelse med budgetforliget har aftalt, at børne- og skoleudvalget skal tage opgaven med at skabe mere trivsel blandt skolebørn på sig.

– Det skal ske med inddragelse med eksterne parter og interesseorganisationer og sådan nogle ting. Jeg håber, at man vil tage teten og gå til det med at fremme trivslen i skolen med ny og frisk begejstring, og så ser vi, om det ikke kan være med til at skubbe på noget, siger Morten Riis.

Tallene

0.-9. klasse (almen)

2021: 2.273

2022: 2.193

Andel: 55,54 procent

Udvikling: -3,52 procent

10. klasse

2021: 74

2022: 95

Andel: 2,43 procent

Udvikling: +28,38 procent

Modtageklasser

2021: 25

2022: 83

Andel: 2,10 procent

Udvikling: +232 procent

Heltidsundervisning

2021: 49

2022: 46

Andel: 1,17 procent

Udvikling: -6,12 procent

Heldagsskolen

2021: 58

2022: 63

Andel: 1,60 procent

Udvikling: +8,62 procent

Kildebakken

2021: 62

2022: 61

Andel: 1,55 procent

Udvikling: -1,61 procent

Fri- og privatskoler

2021: 1.343

2022: 1.336

Andel: 33,84 procent

Udvikling: -0,52 procent

Hjemmeunderviste

2021: 50

2022: 71

Andel: 1,80 procent

Udvikling: +42 procent