Rabarberne har meget lange fibre, og hvis man bare skærer dem i stykker på et par centimeter, så vil man få en underlig konsitens, når man spiser dem – lidt ligesom at tygge på blød snor.
Men hvis man tilgengæld skærer den på cirka en halv centimeter og på skrå af rabarberstænglen, så får man størrer stykker, hvor der ikke er trevler i.
I min kokkelæretid fik man banket ind i hovedet, at man ikke kan lave desserter uden at følge en opskrift. Desværre passer det ikke så godt til mit temperament, så jeg laver næsten altid desserter på slump, og det er også gået galt rigtig mange gange, så måske er der noget om snakken med de opskrifter. Jeg har tilgengæld også været heldig at lave mine egne desserter, der smager helt himmelsk. Denne uges tærte hører heldigvis til den sidste kategori.
Fordi jeg ikke er så vild med at følge opskrifter til punkt og prikke (det er så lidt pardoksalt, at jeg nu er i gang med at skrive en opskrift), så vil jeg opfordre til, at man bruger den tærtebund, man bedst kan lide.