– Jeg sad i en flyvemaskine, der var to timer forsinket på vej til Stockholm, da jeg blev ringet op og spurgt, om jeg ville påtage mig opgaven som forstander, og det sagde jeg ja til, for jeg var lige stoppet på et andet fuldtidsjob, fortæller han.
Han mener, at den korte ansættelse har været et lille bump på vejen, som har krævet, at man satte farten ned og kørte forsigtigt over. Men den slags bump har alle arbejdspladser, og både han og staben på efterskolen vil derfor kigge fremad.
– Jeg tror, folk har parkeret det, og det virker som om, folk er meget glade for, at jeg er kommet. Jeg vil lede på tillid og ikke på kontrol, fortæller han.
Det er nemlig vigtigt for ham, at de mennesker, der skal udføre arbejdet, også er med til at prioritere økonomien til det.