På boligmarkedet var 2020 præget af, at danskerne brugte den megen hjemmetid på at finde nye boligbehov, og for en dels vedkommende opstod behovet for en fritidsbolig indenfor landets grænser også.
På Bornholm betød det, at 188 sommerhuse skiftede hænder, hvilket svarer til en stigning på 17,5 procent i forhold til for fem år siden, skriver Boliga.dk.
Antallet af handler af helårshuse tog også et hop sidste år, hvor 681 villaer og rækkehuse skiftede hænder – mod 491 for fem år siden.
I år er antallet af tinglyste handler endnu ikke på et niveau, der svarer til sidste år. 224 hus- og 61 fritidshushandler er der ifølge Boliga.dk's tal indtil videre registreret i år. Et tal, der ventes at stige, som flere af forårets og sommerens handler begynder at gå gennem tinglysningen.