Sæler elsker torsk – men æder også fladfisk

DTU Aqua har gennemført undersøgelser i Østersøen for at se, om sæler også æder fladfisk. Det gør de, men de foretrækker torsk. Det er op til Miljøstyrelsen, om reguleringen af sæler kan genoptages.

Sælers lyst til at æde fladfisk blev pludselig interessant, da Miljøstyrelsen ved årsskiftet satte en stopper for reguleringen af sælbestanden i Østersøen. Forskere på DTU Aqua blev sat til at undersøge, i hvor høj grad skrubber, rødspætter og pighvar er på sælernes menu. Nu foreligger resultatet, men om det bliver muligt igen at skyde sæler, står hen i det uvisse.

Undersøgelserne begyndte i februar, og hovedkonklusioner er, at sælerne ved Bornholm i langt overvejende grad tager torsk og kun i mindre omfang fladfisk. Det fortæller seniorforsker Finn Larsen hos DTU Aqua til Tidende.

– De har taget så få fladfisk, at den statistiske sikkerhed på de tal er meget mindre, men det er i størrelsesorden tre-fire procent, mens de har taget 46 procent af de torsk, vi har sat i garnet. Vi har ikke nogen ture, hvor de har taget alle fladfiskene, det højeste var 15 procent, tror jeg, mens det på en del af turene er alle torsk, der er forsvundet eller er blevet skadede, siger han.

DTU Aqua har også kigget på resultaterne for at se, om torskene tager flere af fladfiskene, når de har taget alle torskene, men det er der ikke noget, der tyder på.

– Derfor tror vi ikke, at den effekt er særlig stor, siger Finn Larsen.

Interview med fiskere

Set fra seniorforskerens stol er det særlig interessant, at der er langt flere forsvundne torsk end skadede torsk. Hver gang sælerne tager eller skader 100 torsk, er der 82, der forsvinder, mens 18 sidder skadede tilbage.

– De er væk fra garnene, og vi må antage, at de har ædt det meste af dem. Det kan godt være, at de ikke får ædt hovedet, det ved vi ikke, men de er helt forsvundet fra garnet, siger Finn Larsen.

Resultatet svarer til en tidligere svensk undersøgelse ved Gotland.

– De konkluderede, at der var 4,1 fisk, der forsvandt, for hver der var skadet, og vores tal er 4,6, siger Finn Larsen.

At sælerne er glade for torsk, kommer hverken bag på fiskerne eller forskerne.

– Vi har interviewet 10 fiskere for at få lidt at vide om, hvad deres oplevelse er med skader, og det stemmer helt overens med vores egne resultater. De har alle sagt, at det er torsk, sælerne helst vil have. Fiskerne kan ikke vide, hvor mange der er forsvundet, men de kan se, hvor mange der er skadede, og nogle gange er det dem allesammen. Det er det ikke med fladfiskene. Der er en pighvarrefisker, der sætter tal på, og han siger, at to-tre procent af pighvarrerne er skadede, siger Finn Larsen.

Skrubber med rogn

Udover egne undersøgelser og interview med fiskere har DTU Aqua også kigget på fiskernes indberetninger af sælskader. Med det forhold at fiskerne ikke indberetter alle skader eller går i detaljer, siger Finn Larsen, at indberetningerne tegner samme billede.

– Omkring 80-85 procent af opgivelser gælder torsk, og resten er fladfisk. De tre datasæt vi har, vores egne garnundersøgelser, interviewene med fiskerne og logbøgerne viser nøjagtig det samme, siger han.

Er det så det samme som, at sælerne ikke har smag for fladfisk? Det har de måske nok, men ikke i samme omfang, som de kan lide torsk, fortæller seniorforskeren.

– Det havde vi nok heller ikke forventet, men det er fint at få lavet en undersøgelse, der viser, at det faktisk er sådan, siger Finn Larsen.

Til gengæld kan han ikke sige, om sælerne bedst kan lide pighvar, rødspætte eller skrubbe. Nogle fiskere siger, at de foretrækker pighvar, andre at de gerne vil have skrubber, når de har rogn.

– Det har vi desværre ikke rigtig været i stand til at undersøge, for det er en vinterting. Vi fik først en kontrakt med Miljøstyrelsen i midten af januar og kunne først komme i gang i februar, så vi var lidt sent på den for at kunne vurdere, hvad det betyder, at skrubberne har rogn. Det betyder sikkert noget, for sælerne har det med at gå efter indvoldene og sådan noget som rogn, for det indeholder mere energi, siger han.

Sælerne er specielt interesserede i leveren, men også nogle af de andre organer og rognen, fordi de er mere energiholdige end kødet. Finn Larsen arbejder også på et projekt med et havbrug ved Snaptun i Østjylland, hvor regnbueørreder går i nogle store netbure. I bunden af dem er der en netpose, der hedder dødesamler, som døde og halvdøde fisk ender i.

– Vi har sat et videokamera op for at finde ud af, hvad der sker dernede, for der er kun hoveder tilbage, når de tømmer de der dødesamlere. Vi kan se, at de spættede sæler har specialiseret sig i at svømme ind og ligge på ryggen nede under dødesamlerne, og så kan de med forlufferne vende de døde eller halvdøde fisk, så de får bugen nedad. Så kan sælerne komme til at bide hul i dem, og så suger de indvoldene ud. Vi troede ikke vores egne øjne, at de var i stand til at gøre det med lufferne, men det kan de, siger Finn Larsen.

Regulering eller ej

Tilbage står det store spørgsmål om en mulig fremtidig regulering af sælbestanden i Østersøen. Det er ikke op til DTU Aqua, siger Finn Larsen. Den beslutning træffer Miljøstyrelsen.

Ordningen om regulering har været afhængig af, at Danmark kunne fravige den beskyttelse, gråsælen har i kraft af habitatdirektivet. Det var kun muligt, så længe sælens skader på fiskeriet havde væsentlig erhvervsøkonomisk betydning. Om deres interesse for fladfisk er stor nok til, at det er tilfældet, kender ingen svaret på endnu.

– Miljøstyrelsen må tage de her tal. Vi siger ikke, at der ikke er nogen effekt på fladfisk, selvfølgelig er der det. Sælerne skader fladfisk, og der forsvinder også nogle uden spor. Det er ikke vores afgørelse, om det er så højt, at man skal lave en regulering. Det er Miljøstyrelsen, siger Finn Larsen.

Han fortæller, at DTU Aqua efter aftale afleverede sin rapport til Miljøstyrelsen i sidste uge. Siden er der ikke sket noget. Oplevelsen er, at styrelsen afventer udpegningen af en ny minister.

Det er kommet lidt bag på os, at de ikke har offentliggjort det, og vi har ikke taget stilling til, om vil vil offentliggøre den på vores hjemmeside, siger Finn Larsen

 

Fakta

Der har siddet både fladfisk og torsk i de garn, DTU Aqua har brugt til undersøgelserne. Det var et krav fra Miljøstyrelsen.

Garnene med torsk har stået 1.000 meter fra garnene med fladfisk. Hvis der var fem lænker, kunne det være en med torsk, to med skrubber og to med rødspætter. Rødspætter og skrubber stod i så fald med en afstand på omkring 500 meter, mens der var 1.000 meter til torskene.

Der blev sat nye fisk hver gang.