Populært spisested i Svaneke til salg

NYHED | SVANEKE | 9. AUG 2022 • 10:30
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED | SVANEKE
9. AUG 2022 • 10:30

Drømmer man om at drive sit eget spisested i hjertet af Svaneke, så er muligheden der nu. Bonalâs på glastorvet er sat til salg hos EDC.

Bonalâs ligger i lejede lokaler og har både indendørs og udendørs servering på en af Svanekes mest velbesøgte pladser. Der følger kundetoiletter, betjeningsbardisk, køkken med diverse maskiner og inventar, opvaskeafdeling og lagerrum med i prisen, som er 1,8 millioner kroner.

Bonalâs åbnede i 2016. De nuværende ejere overtog stedet i 2019.