Økonomisk hjælp til at udvikle virksomheden

Økonomisk hjælp til at udvikle virksomheden
Virksomheder kan søge tilskud i to forskellige puljer. Arkivfoto
TILSKUD | RØNNE | 28. SEP 2021 • 07:47
Henrik Nielsen
Journalist
TILSKUD | RØNNE
28. SEP 2021 • 07:47

Bornholmske virksomheder kan få økonomisk hjælp til vækst- og forretningsudvikling, grøn og digital omstilling, internationalisering samt indkøb af konkret teknologi, produktionsudstyr og software.

Hvordan de får det, kan de høre om, når Dansk Industri Bornholm, Erhvervshus Hovedstaden og Business Center Bornholm holder informationsmøde den 1. oktober.

På mødet vil det blive orienteret om regeringens virksomhedsprogram for genstart af små- og mellemstore virksomheder ovenpå covid-19-krisen og omstillingspuljen. Virksomhederne kan søge tilskud i begge puljer.

Mødet foregår på Campus Bornholm, og tilmelding sker på Business Center Bornholms hjemmeside.