Øens særlige klima kan være en fordel: Ny spændende afgrøde på vej

Har du også lagt mærke til forsøgsmarken lige udenfor Aakirkeby? Her kæmpes der blandt andet for at både linser og kikærter skal blive standard på de bornholmske marker.

Når du kører mod Rønne fra Aakirkeby, så har du måske spottet marken på venstre hånd, der med et hvidt skilt er markeret: Forsøgsmark.

Her står afgrøderne på marken som en sirligt anlagt køkkenhave, optegnet i små felter med hver deres hvide skilt på en træpind.

– Der er blevet lavet landbrugsforsøg her i 15-20 år – måske faktisk endnu længere tilbage. Her optimerer vi landmændendes produktion, fortæller Christian Møller Holm, som er forsøgsleder ved Bornholm Landbrug og Fødevarer.

I fritiden er han også selv landmand, men på arbejdet får han lov til at nørde i de helt små decimaler, der får landbruget til at hænge bedre sammen i sidste ende. Her afsøges hele tiden nye afgrøder, sprøjtemidler og metoder til at få et sundere og større udbytte på de bornholmske marker.

– Vi har 120 hvedesorter til at stå her på marken, og så er der 80 slags byg. Vores opgave er, at finde ud af, hvilke sorter af afgrøder, der giver det allerbedste resultat, forklarer han.

Det handler både om, at der skal være et stort udbytte, og at det er sunde og gode afgrøder, der bliver høstet. Det kan nemlig have en betydning for, hvor meget der skal sprøjtes på bøndernes marker, og selvom forsøgsmarken er konventionel, så betyder det ikke, at man bare sprøjter løs, fortæller Christian Møller Holm.

– Vi sprøjter faktisk helst kun en enkelt gang, for selvom det ikke er økologisk på denne her mark, så bevæger vi os jo imod det samme – nemlig at vi kan få en masse udbytte uden for mange kemikalier.

Der bliver også lavet masser af forsøg med økologiske landbrug – de foregår dog på de forskellige gårde med økologisk landbrug, og ikke på forsøgsmarken.

Vigtigt med lokale undersøgelser

I denne uge skal de syv hektar jord høstes, måles og vejes, så resultaterne kan komme de danske – og særligt de bornholmske landmænd til glæde og gavn.

– Det, vi laver her, er en del af fundamentet for den vejledning, vi kan give landbrugene her på Bornholm, forklarer han.

Men det er faktisk ikke en selvfølge, at forsøgene på marken fortsætter. Til næste år udløber nemlig den pulje, som de seneste år har financieret forsøgsmarken. Det betyder altså, at hvis det ikke lykkes at finde nye fonde, så må landsdelens bønder til lommerne, hvis de vil fortsætte med at få den kvalificerede vejledning, de får nu.

– Uden de her forsøg, bliver vi væsentligt dårligere stillet end resten af de danske landmænd, fordi vi ikke får lokale resultater, forklarer Christian Møller Holm.

Han påpeger, at nedbøren blandt andet falder meget anderledes her på øen i Østersøen end den gør andre steder i landet. Derfor kræver det viden at få markerne netop her til at give det største udbytte. Men der er selvfølgelig også meget politisk bestemt, smiler han.

– Lige for tiden er der et stort fokus på proteinafgrøder som eksempelvis linser og kikærter. Det er politisk bestemt, at vi skal fokusere på det.

Og netop til den opgave håber Christian Møller Holm, at Bornholms særlige klima kan blive en fordel.

– Kikærterne kan nemt mugne, fordi de skal stå så længe, at den danske sommer når at slutte, og så kommer regnen jo om efteråret. Men vi håber, at vi kan finde en måde at bruge det meget tørre forår, vi har herovre, så vi kan få kikærterne til at lykkes, siger han.

Hvis du er kvik og heldig kan du måske nå at få et glimt af høsttiden på forsøgsmarken. Der kører nemlig små mejetærskere på marken i det herlige vejr. Høsten skal måles på mange forskellige parametre, så resultaterne kan komme med i den årlige rapport.