Energistyrelsen i Danmark oplyser, at man fra Nord Stream-selskaberne har fået at vide, at det fortsatte gaslæk kan skyldes, at der i takt med, at gassen har forladt rørene, og rørene efterfølgende bliver fyldt med vand, kan være lommer af gas i rørene, der bliver presset ud.
- Selskaberne anbefaler derfor, at man venter 24 timer, fra at trykket er udlignet, til at man går ind i området, lyder det fra Energistyrelsen.
Mens der fortsat strømmer gas ud af Nord Stream 2, så lyder det fra den svenske kystvagt, at man ikke længere kan se aktivitet i havoverfladen over lækagerne i Nord Stream 1.
Lækagerne på de to rørledninger i Østersøen omkring Bornholm blev første gang konstateret i starten af sidste uge. Det er uvist, hvad bruddene på rørene skyldes.