'Nordens Capri' er det bedste uden for København

'Nordens Capri' er det bedste uden for København
Røget sild er noget af det, der gør Bornholm magisk, mener Lasse Schelde. Arkivfoto: Berit Hvassum
TURISME | BORNHOLM | 11. OKT 2021 • 07:53
Henrik Nielsen
Journalist
TURISME | BORNHOLM
11. OKT 2021 • 07:53

Det internationale rejsemagasin Condé Nast Traveller har fået arkitekt og byplanlægger Lasse Schelde til at anbefale sine yndlingssteder i København – samt det bedste sted uden for hovedstaden.

– Det er uden tvivl Bornholm. Jeg kalder det for sjovt Nordens Capri. Jeg tager dertil hver sommer, og det er det mest magiske sted: at bade fra klipperne, spise røget sild, koncerter på Gæsten, sejle ... jeg kan ikke anbefale det nok. Man løber aldrig tør for steder at tage hen, og man har aldrig set det hele. Derudover er øen den perfekte cykeldestination, lyder det fra Lasse Schelde.