Landbrugsformand: 'Man skal være meget dygtig for at få et lille slagteri til at løbe rundt'

Landbrugets formand deler sine tanker om små slagterier og nødvendigheden af gode samarbejdsaftaler.

Formanden for det bornholmske landbrug, Lars-Ole Hjorth-Larsen, ser nogle klare fordele i at få et godt samarbejde i stand mellem Hallegaard Slagtehus og de lokale kødproducenter. Set i et lokalt, bornholmsk perspektiv, er der eksempler på, at aftaler mellem mindre produktionsvirksomheder har opnået stor succes.

– Her træder Ole Colberg Jensen (økologisk planteavler i Olsker, red.) frem som et godt eksempel. De leverer alle mulige kornsorter til Nils Jespersen på Valsemøllen i Aakirkeby og har et fortrinligt samarbejde. Nils Jespersen siger "jeg skal bruge så og så meget af det og det og det". Og så siger Ole, jamen det prøver jeg at få til at passe så nogenlunde. Og det lykkes i de fleste tilfælde.

Lars-Ole Hjorth-Larsen understreger, at han udtaler sig på et overordnet plan. Som formand for en politisk organisation er det ikke hans opgave at blande sig i driftspørgsmål. Til gengæld vil han gerne dele ud af sine egne erfaringer som svineproducent.

– Jeg har selv en meget større landbrugsvirksomhed, men jeg ved da, at noget af det vigtigste, det er samarbejde, gode relationer, at få lavet nogle faste aftaler, få skrevet det ned.

– Når det er dyr, man har med at gøre, så kender man ikke tallene 100 procent fra uge til uge. Hvis der er udsving, så skriv en mail eller tag telefonen og få en snak om det, så man tager udfordringerne, inden de bliver til problemer. Det er jo sådan, man driver virksomhed.

Tåbeligt at sende dyr over til slagtning

Man kommer ikke langt med stædigt at stå fast på sit, hvis man vil skabe et godt samarbejde, påpeger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

– Man skal have forståelse for, at det er en opgave, der skal løses i fællesskab. Det er ikke den ene part, der skal løse opgaven. Begge parter skal give og tage lidt. Så plejer det at lykkes.

Har det noget på sig, når Jørgen Toft Christensen hævder, at de bornholmske producenter kræver lidt mere end landsnoteringen på kiloprisen?

– Ja, det kan sagtens have lidt på sig. Her kommer man så ind i forhandslingsdelen, og her er der igen to parter. Hvis man har det overordnede mål, at det her skal vi altså blive enige om, så er det ikke sikkert, man lige kan få den pris, som man har tænkt sig som producent. Men man leverer til et lokalt slagteri og holder gang i den gode fortælling og holder produkterne på Bornholm. Det synes jeg, man skal sigte efter, hvis man overhovedet kan komme overens med at få en prisaftale på plads. Det er jo tåbeligt at sende det hele over og få slagtet og så sende kødet tilbage igen. Når man har bygget sådan et slagteri, så skal det også bruges.

Tror du på, man kan få økonomi i et slagtehus på Bornholm? Er der nok aktivitet på en ø af den størrelse?

– Det var den betænkelighed, vi kom med inden slagtehuset blev bygget. Og det er ikke blevet mindre aktuelt efter corona, hvor vi har ekstremt høje stigninger på vores omkostninger. Man skal være meget dygtig for at få sådan et lille slagteri til at løbe rundt. Omkostningsniveauet i Danmark er så højt, at det er nemmere for de store enheder at følge med. Basisenheden koster ofte for meget for en lille virksomhed. Man skal virkelig have stram omkostningsstyring, for at det kan lykkes.