Almeborg bøjer kundernes ønsker i stål

Michael Almeborg har med sikker hånd videreført sin fars virksomhed Ole Almeborg A/S. Og selvom både coronakrisen og den igangværende energikrise har kostet ham nattesøvn, mener han, at kriser også kalder på kreativitet.

 

Bag om virksomheden

I en portrætserie sætter Tidende fokus på de bornholmske erhvervsfyrtårne. I dag viser direktør Michael Almeborg rundt i Ole Almeborg A/S's produktionshaller i Hasle.

Når man træder ind i Ole Almeborgs produktionshaller i Hasle, kan man straks høre og se, at det er et sted, hvor der bliver bestilt noget. Til lyden af avanceret produktionsstøj og dynamiske bevægelser fra kæmpe maskiner og svejseapparater, der lyser op som energiske vifter af ild, går medarbejdere hjemmevante og sikre rundt ved hver deres arbejdsstation. Og virksomhedens 68 ansatte kan boltre sig på et produktionsareal på over 10.000 kvadratmeter, når de bøjer kundernes ønsker i stål til såkaldt internt transportmateriel i form af alt fra vogne til palle- og sakseløftere, som både kan være lakerede, galvaniserede og i rustfrit stål.

Her i hallerne bliver der skabt produkter i alskens farver til andre virksomheder indenfor blandt andet både fiskeriet, fødevareindustrien, medicinalindustrien og hospitaler. Men rustfrit stål bliver der mere og mere af, forklarer direktør Michael Almeborg, da han smilende og jovialt viser rundt i produktionen.

– Coronakrisen satte også ekstra fokus på hygiejne, og det hænger stadig ved i salget til især fødevareindustrien, hospitaler og medicinalindustrien. For rustfrit stål er lettere at gøre rent end en malet overflade, der er ikke så mange bakterier, så det er helt klart noget, der er mere og mere omsætning i, selvom en lakeret palleløfter i almindeligt stål er væsentlig billigere, forklarer han.

Tidligere havde virksomheden Ole Almeborg mest standardprodukter. I dag er det mere den anden vej rundt med kundetilpassede løsninger.

– Her bliver kundernes ønsker til færdige produkter. Så når vi sidder inde i konstruktionsafdelingen og laver et produkt, så sender vi filerne ned til maskinen her, siger direktøren og peger på en flere meter høj jernkasse.

– Så kommer de pladeemner ud, som vi har bedt den om. Og her er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan emnet skal skæres ud, smiler direktøren og fortæller, at ”emnerne”, som kommer, kun er dele af et færdigt produkt.

Men først skal de bukkes og formes til en specifik del, som for eksempel en gaffel, og først herefter bliver delene svejset sammen til det produkt, det skal være. På den måde er et produkt en konstruktion af en masse enkeltdele.

– En palleløfter består for eksempel af cirka 132 dele, siger Michael Almeborg, der i øjeblikket også har godt gang i salget af rustfri hyldevogne med hjul.

– De dér skal faktisk bruges af firmaet nemlig.com. De har 400 ansatte i Brøndby til at gå og samle folks bestilte dagligvarer sammen, og så ryger de ind på de der hylder, og så bliver de sendt. Så der er vi i gang med en ordre på 140 enheder.

Chefkontoret blev for kedeligt

Men der er stadig kunder, som foretrækker produkter, som ikke er i rustfrit stål, og de skal lakeres før de sendes til kunden, som selv bestemmer farven, forklarer Michael Almeborg, da vi er nået frem til en bunke skriggule sakseløftere.

– De her er til det canadiske postvæsen. 85 procent af det, vi laver, ryger udenfor Danmark.

Således har hver kunde i princippet sin farve med sine stickers eller labels.

Men før produkterne kan sendes af sted, skal også de elektriske ting monteres, ligesom stikprøver til slut er en fast del af produktionsritualet hos Ole Almeborg.

– Det gør vi for at sikre os, at kvaliteten er i orden. Og derefter bliver ordren pakket og fragtes af fragtmænd ud i den store vide verden, fortæller Michael Almeborg, mens vi forlader hallens produktive larm og går ind på hans gamle kontor, hvor det kun er stilheden, der støjer. Her er kun et tomt skrivebord og et lille rundt mødebord. For her sidder den nuværende direktør ikke længere.

– Det er så kedeligt, forklarer han grinende og skænker kaffe.

– Jeg sad her frem til corona, hvor jeg måtte reducere lidt i funktionærstaben, og så synes jeg, at det blev så kedeligt. Derfor satte jeg mig ud i produktionen, hvor jeg sidder sammen med indkøbere og to produktionsledere, og der befinder jeg mig fint, smiler han.

Så har du jo også styr på, om dine medarbejdere laver noget…

– De synes sikkert, jeg er irriterende. Jeg blander mig i alt, siger han og ler igen.

– Men jeg synes, det er hyggeligt. På den måde bliver de jo også hele tiden opdateret på, hvad der foregår i forhold til salg og med kunder.

– Så det står bare tomt herinde, siger han og kaster et blik rundt i det nu ensomme kontor, som har set mere livlige dage – både med ham selv bag skrivebordet og med hans far Ole Almeborg, der stiftede firmaet tilbage i 1976 under navner Danholm, som en sammentrækning af Danmark og Bornholm.

– Min far startede der, hvor Peugeot sælger biler i dag. Der lå vi frem til 1986. Så besluttede han sig for, at der skulle noget større til.

Dengang var der fem kommuner på Bornholm, og der var slåskamp om, hvem der havde de billigste kvadratmeter. Der var Rønne, Aakirkeby, Allinge, Nexø og Hasle. Men kvadratmeterpriserne var fem gange højere i Rønne end i Hasle. Så det er derfor, fabrikken flyttede til Hasle, forklarer Michael Almeborg og fortæller, at hans far ved samme lejlighed skiftede firmaets navn Danholm ud med sit eget – Ole Almeborg.

– I Rønne havde vi 3.000-4.000 kvadratmeter. Her har vi 10.000, for vi har bygget til af to omgange.

Fra maskinarbejderlærling til chef

Ole Almeborg overtog i sin tid en del af Poul Nielsens Maskinfabrik, som han havde været værkfører og siden chef for, inden den gik konkurs og han købte resterne.

– Da min far overtog virksomheden, var de 20-30 mand, men i begyndelsen af 1980'erne i hans velmagtsdage har han nok været oppe på 100 medarbejdere. Og han skaffede blandt andet virksomheden den kæmpeordre at lave sorteringssystemet i postterminalen i Odense.

Michael Almeborgs egen karriere i faderens virksomhed begyndte tilbage i 1981, da han som 16-årig droppede ud af gymnasiet.

– Efter tre måneder blev skolen og jeg enige om, at det var bedst, jeg fandt på noget andet, siger han med en lun latter.

I stedet fik han af sin far tilbuddet om at gå til hånde på fabrikken, indtil han fandt ud af, hvad han ville.

– Så jeg valgte at gå i lære som maskinarbejder, som det hed dengang. I dag hedder det industritekniker. Da jeg var færdig med det i 1985, blev jeg værkfører for den spåntagende afdeling af Danholm.

Hvad laver en værkfører?

– Han igangsætter produktionen og holder folk til ilden og kontrollerer, at alt er i orden. Det er det, de kalder for en produktionsleder i dag, forklarer Michael Almeborg, der husker, hvordan han pludselig skulle sætte de samme folk i gang, som han tidligere som lærling havde gået og hentet bajere og wienerbrød til. Det gjorde han så godt, at han i 1991-92 blev driftsleder og sidenhen direktør.

– I 1997 blev min far syg, og han spurgte, om jeg ville overtage. På det tidspunkt havde jeg jo ikke rigtig forstand på økonomi. Men det skulle jeg nok finde ud af, mente han. Da var jeg 32 år. Og så startede vi et generationsskifte i 1997 og kørte et parløb, hvor jeg var teknisk direktør, og han var administrerende direktør frem til 2002, hvor han stoppede helt. Og så stod jeg for det hele fra da af og købte ham så ud i 2007. Så generationsskiftet tog cirka ti år.

Så det har ikke altid ligget i kortene, at du en dag skulle overtage?

– Aldrig, afslår han.

– Jeg havde hele tiden sagt, at jeg IKKE skulle overtage, for jeg havde set, hvor mange timer, min far lagde i virksomheden, og det gad jeg ikke. Jeg ville være ham der den moderne bløde mand, som tog sig af sine børn og gik til fodbold og alt det der moderne, siger han og tilføjer:

– Og spørger du min far i dag, vil han sikkert også sige, at jeg er en blødere udgave af ham. Det passer nok meget godt. Men det lå aldrig i kortene, at jeg skulle den her vej.

Direktøren smiler.

– Og her sidder jeg så i saksen. Med akkurat det samme.

– Det lyder så let og billigt og gratis at sige, men behandler du dine medarbejdere og ansatte, som du selv gerne ville have været behandlet som ansat, så tror jeg knagme, man kommer langt, siger Michael Almeborg. Foto: Jacob Jepsen

Ser op til sin far

Alligevel er han glad for sin beslutning om at drive familievirksomheden videre.

– Jeg har ikke fortrudt det et sekund. Selvfølgelig kan der være dage, hvor man måske hellere vil lave noget andet, men så vågner man op næste morgen og tager fat igen. Det er jo blevet lidt en livsstil. Når de andre har været til fest og farver og været sammen med kammerater, så har jeg taget på arbejde. Så det fylder en del.

Hvordan har det været at skulle overtage efter din far?

– Min far var en anden type. Det var en anden tid, hvor det var ’my way or the highway’. Hvis du ikke kan finde ud af det, så er det ud. Døren er der, og så skal jeg nok hjælpe dig af sted. Ellers laver jeg det selv. Og det gjorde han jo så også. Når de andre gik hjem, så tog han fat, om det så var at sprøjtelakere eller at svejse. Sådan var det bare, fortæller direktørsønnen, der nu selv er direktør.

– Men jeg synes, jeg har været yderst privilegeret, at jeg har fået lov til at prøve det her. Jeg er ikke min far. Og skal heller ikke være det. Men selvfølgelig har jeg set op til ham. Det er klart. Det kan ikke være anderledes. Og det er måske også derfor, jeg arbejder så meget, som jeg gør nu, siger han med et glimt i øjet.

– Ubevidst er jeg alligevel kommet derhen. Han har været en ualmindelig god rollemodel, og det vigtigste, min far har lært mig, er, at du som leder skal gå foran. Du skal ikke svinge pisken, men gå foran som en god leder og sige: ”Det her kan vi godt”. Så hvis folk er i tvivl, forsøger jeg at hjælpe dem til at forstå, hvor jeg mener, vi skal hen.

Men som leder smeder han også sin virksomhed sammen ved at lytte og vise forståelse overfor de ansatte.

– Det jo også en anden tid, vi lever i i dag. Tidligere kunne man jo som arbejdsgiver vælge og vrage. Det kan vi jo ikke længere.

– Det lyder så let og billigt og gratis at sige, men behandler du dine medarbejdere og ansatte, som du selv gerne ville have været behandlet som ansat, så tror jeg knagme, man kommer langt.

– Der er sjove tider og mindre sjove tider – også for mine ansatte, de kan have en svær tid derhjemme. Har vi så lidt elastik og kan hjælpe på en eller anden måde, så synes jeg, det er vores opgave og pligt, fortæller Michael Almeborg, som også ser det som sin pligt og opgave at tage utilpassede unge og skæve i samfundet under virksomhedens vinger.

– De skal også have en chance. Derfor har vi hele tiden to-tre stykker inde i aktivering for at blive prøvet af. Vi tager nogle ind og prøver at tilpasse dem. Vi har ikke mange, men vi har hele tiden nogen i omløb, og kan vi bare flytte en, så er det en sejr hver gang, smiler han og tilføjer:

– Jeg tror også, de ansatte her synes, det er en god arbejdsplads, hvor der er respekt for hinanden – både i opadgående og nedadgående retning.

– Og at vi er rummelige, at vi finder løsninger på de forskellige udfordringer, der må være, og som personalet kan have – det kan være alt fra at hente børn, eller de skal til tandlægen eller til lægen eller andre ting. Og går de en halv time før, så kommer de bare en halv time før næste morgen eller i den stil.

God stemning og grøn profil

Virksomhedslederen gør også sit for at løfte sammenholdet blandt medarbejderne i produktionen.

– Vi forsøger også at lave forskellige events. Jeg har for eksempel lige inviteret dem ned at køre gokart. Andre vil måske hellere på rovfugleshow eller hvad det kan være. Så vi prøver løbende at lave nogle events eller en sommerfest, hvor vi griller nogle pølser, og de får nogle bajere, siger Michael Almeborg, der heller ikke glemmer at give morgenbrød eller smørrebrød, når de ansatte har jubilæum.

– Så fortæller vi nogle jokes om nogle af de fjollerier, de har lavet og prøver at holde det nede på jorden.

– Nu sidder jeg jo derude, siger han og nikker i retning af produktionslokalerne.

– Men ”døren” er åben hele tiden. De er altid velkommen til at komme hen og snakke om, hvad der rør sig. Og når jeg møder dem i byen, kender jeg som regel også deres børn. Jeg vil ikke sige, det er familiært og hjerteligt hele vejen rundt, men jeg synes, der er en god tone, og det virker på mig, som om jeg har nogle glade, dygtige og tilfredse medarbejdere, siger Michael Almeborg der altså gør sit for at gøre fleksibilitet til en del af virksomhedens dna – både indadtil, men også udadtil.

– Som virksomhed slår vi os op på, at vi er omstillingsparate, og det er også derfor, vi har den forholdsvis korte leveringstid til vores kunder. Fra vi får ordren, til den sendes af sted, går der cirka 15 dage.

De senere år har Michael Almeborg også arbejdet hårdt for at give virksomheden en grøn profil.

– Vi er blevet mere energibevidste, vi er blevet miljøcertificeret, vi er blevet arbejdsmiljøcertificeret og i stedet for at klippe græsset, har vi fået får til at gå udenfor.

På den måde har vi fået en mere grøn profil og det vil også godt kendes på.

Hvordan er I konkret miljøbevidste inde i produktionen?

– De maskiner, vi bruger, er mere effektive og bruger mindre energi. Vi skifter lyset til LED hele vejen rundt, vi skifter oliefyrene ud til varmepumper – det er måske ikke så smart lige i øjeblikket, griner han og tilføjer:

– Og så sorterer vi affaldet ordentligt, så på den måde prøve vi at tænke miljøet ind hele tiden.

Foto: Jacob Jepsen

En fed ordre giver et kick

Michael Almeborgs dage går med møder med både ansatte, kunder, politikere og embedsfolk, ligesom han bruger meget tid på at lave tilbud til potentielle kunder. Og selv holder han også af friheden ved at være chef.

– Jeg skal jo ikke stå til ansvar for andre end mig selv, når dagen er omme. Og den frihed og råderet over mulighederne i sådan en virksomhed kan jeg god lide. Jeg elsker også, når jeg ”nailer” en ordre. Det giver et kick. Har vi haft en dårlig periode, og vi så får en god ordre hjem, så kan jeg næsten gå på vandet. Det synes jeg er fedt.

– Og det at have med mennesker at gøre. Det er vildt spændende. Vi er jo alle forskellige som mennesker, men som leder er det dejligt at folks forskellighed til at gå op i en højere enhed, så vi kan levere det ud til kunderne, og de får den rigtige kvalitet til den rigtige tid – det er det, jeg synes, er spændende.

Michael Almeborg har formået at føre sin fars virksomhed videre som en god forretning med sin egen ledelsesstil og sans for at få ordrer i hus. Og han ser stadig med smil på læben tilbage på dengang han i 2010/2011 i et hug skaffede virksomheden en ordre på 10 millioner kroner.

– Det var omkring 3.000 enheder til Region Hovedstadens hospitaler på transportmateriel. Det var stort. Men jeg har også været stolt hver gang, vi har fået et nyt certifikat for god kvalitet, godt arbejdsmiljø og god miljøbevidsthed. Og det fejrer vi også hver gang, så der plejer som regel at være kage bagefter, vi er gået glat igennem. Så det synes jeg har været nogle af de større ting.

Hvad er det sværeste?

– Det er det at sidde og glo i tallene hele tiden, siger han og retter sig selv:

– Eller det er det kedeligste, griner han.

– Jeg ved ikke, om der er noget, der er svært.

Coronakrisen kostede søvn

Men udfordringer er der dog været nok af, fortæller han.

– Under coronakrisen vidste vi simpelthen ikke, om vi var købt eller solgt. Det var ligesom dengang, terroristerne fløj ind i Twin Towers. Fra den ene dag til den anden reagerede folk underligt, så de stoppede med at handle. Så vores salg gik sådan her, siger han og laver en dykkende bevægelse med hånden.

– Vi sendte 35 mand hjem på force majeure i udgangen af april. Uden at vide om de kom tilbage, og hvordan økonomien ville se ud. Det er nok det tidspunkt, hvor jeg har været mest udfordret og har fået mindst søvn. Det var lige da coronaen startede i marts-april, hvor Mette Frederiksen gik ud og sagde, nu er den gal.

Hvor lang tid gik der, før det blev bedre?

– Henover sommeren. Så kom de fleste medarbejdere tilbage. Vi var oppe at køre igen allerede efter sommeren. Så vi havde fire måneder, hvor vi trådte vande, fortæller Michael Almeborg, der også venter lidt, før han svarer på spørgsmålet om, hvordan fremtiden ser ud.

– Vi troede, coronakrisen var det værste, vi nogensinde skulle udsættes for med fravær og sygdomme og alt det, der er kommet til os.

– Men nu står vi i slipstrømmen på krigen i Ukraine og energikrisen, hvor vi stort set ikke ved, hvad det er vi står op til i øjeblikket. Det synes jeg næsten, er det sværeste. Det er en usikker tid. Det er ikke bare at fatte knoglen og sige, vi skal bruge fire af de der. Det kan du godt glemme, får man så at vide. Dem kan du få til sommer næste år.

Hvad gør I så?

– Så må man være kreativ og finde på noget andet. Det er det mest udfordrende i øjeblikket. Det er den usikkerhed, der ligger bagom hele tiden. Tidligere kunne du stille uret efter det hele, stort set. Det kan du ikke længere, siger han og sukker.

– Det sidste vi har set ind i er, at nogle af vores leverandører siger – du får en regning i august måned på det, du har bestilt, og i september får du så energitillægget.

– Okay hvor meget er det? Det er det samme, som hvis du gik ned i Kvickly og handlede. I dag koster det 1.000 kroner. – Men næste gang, du kommer, lægger de lige energiprisstigningen til, så du skal betale 500 kroner ekstra. Det er der jo ingen, der kan leve med. Det er det, jeg mener, når jeg siger, det er udfordrende, siger chefen, der dog er fortrøstningsfuld.

– Jeg håber inderligt, vi kan holde den kadence, vi har i øjeblikket med det personale og den omsætning. Så vores opgave bliver at sikre, at vi har tilgang til personale og materialer i de kommende år. Det har vi løst indtil videre. Så selvom der er lidt ugler i mosen, og krystalkuglen er lidt uklar, så er vi optimister, og jeg tror på, at det kommer til at gå os godt.

 

Fakta om Ole Almeborg A/S

1976: Ole Almeborg opretter sin egen virksomhed, efter han opkøber Poul Nielsens Maskinfabrik. Virksomheden kommer til at hedde Danholm.

1989: Virksomheden flytter fra Rønne til Hasle og skifter navn til Ole Almeborg A/S.

1997: Michael Almeborg bliver direktør.

2007: Michael Almeborg køber sin far ud af virksomheden og fuldender dermed generationsskiftet.

Gode faste kunder

Ole Almeborg A/S klarer sig især godt takket være deres trofaste kunder.

– Det er få, der er en engangskunde. Vi har for eksempel Toyota, som ligger i Sverige, som er vores suverænt største kunde, for de tager 65 procent af omsætningen. Jeg tror, vi laver 130.000 håndtag til deres palleløftere om året. Og vores andre kunder er lignende forhandlere i Europa, som aftager resten af produktprogrammet.

Gør I så noget aktivt for at vækste eller er det gået fra mund til mund?

– Det er faktisk ikke engang løgn. Det er gået fra mund til mund. 90 procent af de ordrer, vi får, er gennem netværk. Jeg har været med på et par messer i Tyskland, hvor vi har hejst flaget og vist, hvem Almeborg er. Men når jeg ser på, hvor mange kunder, jeg har fået med hjem fra en messe, kan du tælle det på en hånd.

Derfor er det ikke meget krudt virksomheden bruger på markedsføring.

– Men når du så har nogle kunder inde, er det vigtigt at holde dem i hånden. Derfor er du nødt til at springe højt og se stort på, om klokken er fire eller syv eller lørdag eller søndag – sådan er gamet.

Hvad omsætter I for om året?

– Sidste år omsatte vi for 107 millioner, og det er nok noget af det højeste, vi har omsat for så længe, jeg har været i biksen. Ellers har vi ligget mellem 85 og 90 millioner. Nu er året ikke slut, men vi rammer nok noget af det samme i år som sidste år. Materialeprisen er jo steget, så det er ikke, fordi vi har produceret mere – det er priserne, der er steget på produkterne.

Foto: Jacob Jepsen

Mere automatiseret

Til gengæld klarer virksomhedens nuværende 68 medarbejdere mindst det samme som de 100, der var engang.

– Vi laver det samme, vi er bare blevet mere effektive, for vi investerer jo løbende i nye maskiner og automatiserer vores processer med svejserobotter og håndteringsrobotter og med maskiner, der kan køre hurtigere, ligesom vi har outsourcet noget arbejde til Borntech i Rønne, der laver nogle af vores dippedutter. Så noget har vi flyttet, men ellers har vi automatiseret os ud af det.

Hvad kræver det at få succes med en virksomhed som denne?

– Det kræver at du står tidligt op, siger han og griner.

– Det kræver, at du er vedholdende.

– At du ser nye muligheder og lytter til dine kunder, hvad er det for nogle behov, der opstår i markedet og tilpasser det. Havde vi holdt fast i det, vi lavede i 87, så havde vi ikke eksisteret i dag. Så opgaven er at tilpasse sig, automatisere og sikre sig, at kunderne får nogle gode produkter til den rigtige pris med en hurtig leveringstid.

Der kommer konstant nye regler, der skaber et behov for nye transportprodukter, så Almeborg skal nok fortsætte med at kreere nye produkter.

– Så er der også noget at lave for vores konstruktions- og udviklingsafdeling, det er de jo glade for, for så har de noget at se til. De projekter, der ligger i pipelinen i øjeblikket, er mere automatiserede og elektriske produkter, end vi har set tidligere, og det er det, vi ser ind i, i fremtiden – mere automatiserede produkter.

Klar kommunikation

Som leder har han dog aldrig fået 'automatiseret' sine lederkundskaber, men har brugt sin sunde fornuft, som han siger.

– Jeg er uddannet maskinarbejder, griner han.

– Og jeg har ingen lederkurser, men har jo set, hvordan min far har båret sig ad. Men jeg er nok også lidt lavpraktisk, for jeg sidder hverken og laver 5 eller 10-årsplaner om, hvor vi skal hen og hvad skal vi vækste med. Den størrelse, vi har nu med 65-70 ansatte, passer mig fint. Jeg kender dem alle sammen. Skal vi lave mere, skal jeg bare løbe stærkere for at nå at få så meget mere i potten, så at de har nogle ordrer. Så størrelsen er fin. Og med den uddannelse, jeg har, så er jeg godt tilfreds, siger Michael Almeborg, der dog også har taget moderne kommunikationsmidler i brug for at informere medarbejderne løbende. Engang stillede medarbejdere ikke så mange spørgsmål, men nu vil alle jo gerne være med, som han siger, så han har sat elektroniske infotavler op, så de ansatte kan følge med i salgsprojekter og gæster på fabrikken.

– Folk har brug for mere information. Det, kan jeg godt mærke, fylder mere, så jeg prøver at give folk klar besked, så vi undgår misforståelser og misstemning, siger direktøren, der selv er glad og tilfreds.

– Jeg står gerne op hver morgen klokken 6 og tuller af sted på job og nyder at komme ud og drikke en kop morgenkaffe med de andre. Det synes jeg er dejligt.

Hvad er det der driver dig som direktør og får dig op om morgenen?

– Det er håbet om det adrenalinkick, der kommer med en ny ordre, siger han glad og tilføjer:

– Og man skulle da også være et skarn, hvis man siger, man ikke også går på job for at tjene penge. Kan man ”naile” den og sørge for at sælge varen dyrt og købe den billigt ind og få den fornuftigt igennem produktionen, så det giver et ordentligt afkast, så bliver det jo også til en god julegave – både til kæreste og børn og ikke mindst de ansatte, som har været med til at gøre en forskel, for at det lykkedes, smiler direktøren.

– For uden dem er der ikke nogen virksomhed.

 

Blå bog

Michael Almeborg.

Født 1965.

Direktør for Ole Almeborg A/S siden 1997. Startede som arbejdsdreng og blev siden uddannet maskinarbejder i sin fars virksomhed. Allerede som 21-årig blev han værkfører og siden driftschef og direktør. Han overtog ledelsen af virksomheden i 1997 i et glidende generationsskifte, inden han købte faderen ud i 2007.