– Vi er meget glade for, at Dueodde Feriepark har taget initiativ til at få en hjertestarter hængt op og lære livreddende førstehjælp. Vi ved, at den mest effektive behandling mod hjertestop er et elektrisk stød til hjertet, og jo flere hjertestartere, der er tilgængelige hele døgnet rundt om i landet, jo større er chancen for, at der er en i nærheden, hvis uheldet er ude, og en person pludselig falder om med hjertestop. Derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til, hvor hjertestarterne hænger, og hvordan man bruger dem, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.
De seneste tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at 12 procent af dem, der i 2021 faldt om med hjertestop uden for hospital, fik stød med en hjertestarter inden ambulancens ankomst.
– Det er meget positivt, men vi vil gerne have hjertestarterne i brug i endnu flere tilfælde. Man skal ikke være nervøs for at tage en hjertestarter i brug, for man kan aldrig komme til at skade personen, der er faldet om. Det er vigtigt at huske på, siger Grethe Thomas.