Campingplads er sat til salg for 18,7 millioner kroner

Campingplads er sat til salg for 18,7 millioner kroner
Det fremhæves blandt andet, at campingpladsen ligger ned til flere kilometer fin sandstrand. Arkivfoto: Berit Hvassum
NYHED | DUEODDE | ABONNENT | 26. NOV 2021 • 19:00
Holger Larsen
Journalist
NYHED | DUEODDE | ABONNENT
26. NOV 2021 • 19:00

"Efter 16 sæsoner har jeg sat campingpladsen til salg", skriver campingpladsejer.

Karina Korsgaard oplyser på Facebook, at hun har sat Dueodde Familiecamping & Hostel til salg, og hun henviser til EDC/Bornholmerbo, der har fået pladsen til salg.

På EDC/Bornholmerbos hjemmeside fremgår det, at prisen for Dueodde Familiecamping & Hostel er 18,7 millioner kroner.

Ejendomsmægleren skriver blandt andet om campingpladsen, at det er en særdeles attraktiv virksomhed, som er velbeliggende til formålet, og som viser gode regnskabsmæssige resultater. Det fremhæves også, at Dueodde Familiecamping & Hostel er beliggende helt ned til en af Europas bedste sandstrande.

Der er værelser/lejligheder med i alt 134 sengepladser, og campingpladsen er godkendt til cirka 120 enheder. Pladsen er delt op i campingvogn/autocamperområder og teltområder.

Seriøse liebhavere kan kontakte ejendomsmægleren for en besigtigelse, fremgår det.