Bornholm er nummer fire fra bunden – og det er et fremskridt

For 13. år i træk har Dansk Industri vurderet kommunernes erhvervsvenlighed, hvor Bornholm har placeret sig som nummer fire – fra bunden, vel at mærke. Det er dog ikke desto mindre et fremskridt i forhold til sidste år.

Et decideret tigerspring vil man næppe kalde det at hoppe fra en position som nummer 93 og til 89 – hvor nummer 1 står øverst på skamlen.

Men lidt har også ret, og tallene, som stammer fra Dansk Industri (DI), vidner trods alt om, at erhvervsvenligheden på Bornholm har bedret sig en smule her i 2022 set i forhold til sidste år.

Fire pladser er regionskommunen rykket frem – fra 93 og til 89 – og det glæder trods alt den lokale formand for DI, Michael Almeborg, som også forklarer, at når kun 93 ud landets 98 kommuner figurer i undersøgelsen, så skyldes det, at en håndfuld kommuner er så små, at de så at sige flyver under radaren.

Fra at ligge nummer sjok sidste år, er Bornholm rykket fire pladser frem, hvad siger du til det?

– Det er bedre end at stå stille, siger DI-formanden.

– Og vi ved jo også godt, at alle 93 kommuner kæmper en indædt kamp for at rykke frem, og skal man rykke yderligere, skal man gøre noget ekstraordinært for at komme opad. Alle har jo nogle tiltag af en eller anden karakter.

Som noget positivt, der sker for tiden, peger DI-formanden på byggesagsbehandlingen.

– Vi har jo fået råbt kommunen så meget op, at man i indeværende år har tilført ekstra ressourcer, og det, synes jeg da, er fantastisk. Men det vil først vi se på næste års måling, altså at vi rykker nogle pladser op på den konto, ligesom vi også inden for arbejdskraft og Jobcentrets indsats føler, at vi har et væsentligt bedre samarbejde end tidligere. De er meget mere proaktive og går meget mere i dialog med os, så også der går det fremad. Jeg synes, det er vigtigt at holde fokus på det, der går godt – og så se fremad.

Bornholms placering har været svingende gennem årene. Tabel: Dansk Industri

Nogle greb

Du mener, at tallet i sig selv er et lille fremskridt, man at vindene i øvrigt blæser i den rigtige retning?

– Ja, det tænker jeg, de gør. Og altså ikke mindst i forhold til byggesagsbehandlingen, hvor jeg tænker, at vi kan få barberet ned i mængden af byggeansøgninger og i det hele taget få behandlet sagerne hurtigere. Det har vi da en tro på.

Regionskommunens afdeling Byg var da også ganske rigtigt for nylig ude med det glade budskab, at den med en ekstra bevilling i maj måned på 2,17 millioner kroner i resten af 2022 ser lysere på tilværelsen. Afdelingsleder Jacob Sten Jensen oplyste, at pengene er resulteret i ekstra kræfter i form af eksterne konsulenter, hvilket har øget afdelingens aktivitetsniveau med næsten 20 procent.

– Det er også det, vi fornemmer, siger Michael Almeborg.

Er der andet, du tænker, man kan gøre? Er der nogle hurtige greb et sted i maskineriet, man kunne foretage, og som hurtigt kunne løfte erhvervsklimaet yderligere?

– Så tror jeg knageme nok, vi havde været der og fortalt det, ler formanden.

– Det er altid let at være smart på andres bekostning, så det, jeg hylder, er de ting, der allerede er blevet gjort, og det gode samarbejde vi har med regionskommunen. Vi orienterer hinanden begge veje om, hvad der foregår, og jeg synes, at langt hen ad vejen har regionskommunen taget det til sig og skruet på nogle af de knapper, der kan skrues på – specielt med den nye borgmester, Jacob Trøst, for enden af bordet, synes jeg, der er gjort nogle gode tiltag, og det er jeg helt sikker på, at vi nok skal høste frugterne af i den kommende sæson. Helt sikker.

Hvordan tror du, energiøen og meldingerne om nye vindmølleparker kommer til at spille ind på de kommende år?

– Vi kommer nok til at mangle nogle hænder, men der har vi jo businesscentret og Jobcentret til at hjælpe os med at kigge ind i, hvilke muligheder der ligger for først og fremmest de bornholmske virksomheder, men også hvad der skal til for at vi kan servicere de bygninger og den materiel, der skal serviceres, siger Michael Almeborg.

Når man ser på tabellen over, hvordan Bornholm har placeret sig gennem de seneste 12 år, så har der været nogle udsving, hvor man for eksempel kan konstatere, at i 2013, som er det bedste år, placerede regionskommunen helt oppe som nr. 47, men var i 2014 tilbage på 87, og igen i 2019 oppe på 55, hvad kan de udsving skyldes?

– Ja, det kan være svært at svare præcist på, men både DI-medlemmer og nogle, der ikke er det, får jo tilsendt spørgeskemaer, og det kan nok være nogle følelsesladede svar på den måde, at han man lige haft en skidt oplevelse eller hørt om en nabo, der har, og så kan det pege den gale vej. Men har man oplevet noget godt, er vi også hurtige til at kvittere for det. Så der er nok simpelthen tale om nogle gode år, hvor folk har været glade og tilfredse.

Hvor vil du gerne have, at Bornholm placerer sig i 2023?

– Jeg vil godt have, at vi går frem, og kan vi komme under 50, synes jeg, det er fantastisk, siger Michael Almeborg.

En kop kaffe

Linda Kofoed Persson er formand for regionskommunens Erhvervs-, Bolig- og Beskæftigelsesudvalg, men da Tidende fanger hende over mobilen, sidder hun samme med en flok partifæller i en bus på vej mod sit partis årsmøde i Herning og har dermed ikke DI's undersøgelse present.

Hun har dog læst den, og selv om hun erkender, at den overordnede placering ikke virker prangende , påpeger hun dog, at der stadig er forskellige parametre, hvor Bornholm skiller sig ud på den gode måde.

– Nogle steder var vi rykket pænt op, siger hun.

– Byggesagsbehandlingen trækker os voldsomt ned, men der er trods alt sket noget positivt på det seneste, og det gælder også på andre områder. Det er bedre end sidste år, vi er på rette vej, og vi har sat mange ting i søen. Men grundlæggende er DI's undersøgelse også lidt svær i forhold til Bornholm, for der er for eksempel spørgsmål om infrastruktur, som relaterer sig til eksempelvis motorvejskørsel, og der har vi jo en færgetrafik. Og som kommune kan vi ikke gøre en flyvende fis ved det, når vi for eksempel mangler kapacitet på godsfærgerne. Så det er svært.

Er der ting, du tænker, der skal iværksættes i de kommende år? 

– Ja, det er der, og jeg er i god dialog med med DI. Jeg har faktisk inviteret mig selv på kaffe hos den nye formand, Michael Almeborg, og jeg var også til kaffe hos den tidligere, Kenn Kjellberg, først på året. Jeg vil gerne tale med den nye formand om, hvordan vi kommer videre og får ændret den overordnede placering. Det er jeg selvfølgelig enormt interesseret i som for mand for udvalget. Vi skal i fællesskab gøre det bedre, siger Linda Kofoed Persson.

Bornholm løfter sig fra bunden – lidt

Virksomhederne oplever en forbedring i kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft.

Der er fremgang at spore, selv om Dansk Industris (DI) årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse igen placerer Bornholm i den laveste ende blandt 93 danske kommuner. I undersøgelsen går Bornholms Regionskommune nemlig frem på nogle af de områder, som har størst betydning for det bornholmske erhvervsliv.

Sådan skriver DI i en pressemeddelelse om undersøgelsen, som viser, at Bornholm er gået fra en sidsteplads i 2021 til nu at ligge nummer 89 ud af undersøgelsens 93 kommuner.

Her følger nogle nedslag i undersøgelsen.

• Arbejdskraft

I undersøgelsen svarer næsten 60 procent af virksomhederne, at arbejdskraft er det område, som kommunen bør prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet.

Og her viser besvarelserne, at virksomhederne oplever en forbedring i kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft. Bornholm er gået 18 pladser frem i virksomhedernes vurdering af kommunens indsats, og også jobcenterets samarbejde med virksomhederne får en god placering. Og når det handler om kompetent og effektiv sagsbehandling af sygedagpengesager, er Bornholm gået hele 36 pladser frem.

• Information og dialog

Også i kategorien Information og dialog med kommunen er Bornholm gået frem. Virksomhedernes vurdering af dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd og af kommunens formidling af information til virksomhederne har givet Bornholm en fremgang på 16 pladser i forhold til sidste år.

• Sagsbehandling

Trods vigtige lyspunkter tegner DI's undersøgelse også et dystert billede. Godt 40 procent af de bornholmske virksomheder mener nemlig, at sagsbehandling er det område, som kommunen bør prioritere højest – men her er der sket en tilbagegang siden sidste år.

På byggesagsområdet er kommunen er gået tilbage på sagsbehandlingstid og rangerer her som Danmarks absolut dårligste kommune med en plads som nr. 93, når det kommer til virksomhedernes oplevelse af kompetent og effektiv sagsbehandling i forbindelse med byggesager.

– Og det skriger altså til himlen, siger Jens Koefoed, formand for DI Byggeri Bornholm, i pressemeddelelsen.

– Langsommelig og usmidig byggesagsbehandling skader både virksomheder og borgere, og det har været et gigantisk problem i alle de år, jeg kan huske, til stor ulempe for hele det bornholmske samfund.

Men måske lysner det forude også på denne front, for kommunen har for nyligt tilført ekstra ressourcer og lagt en fornuftig plan for at nedbringe den enorme pukkel af byggesager, der har hobet sig op.

• Overordnet erhvervsvenlighed

Bornholm får også en bundplacering, når det kommer til virksomhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed.

Undersøgelsen

DI's omfattende undersøgelse rangerer landets kommuner på baggrund af den service og de forhold, som de tilbyder virksomhederne.

Undersøgelsens virksomhedssvar repræsenterer 1.676 private arbejdspladser på Bornholm, hvilket svarer til 16 procent af den private beskæftigelse på øen.

Undersøgelsen, "Lokal Erhvervsvenlighed 2022", er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, og det er 13. år i træk, DI laver den.

7.915 virksomheder inden for DI's brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.

Den er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.

Resultaterne er opdelt i 10 kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.

93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.