Beof tjente millioner på sortere strøm under energikrisen

CO2-udledningen hos Bornholms Energi og Forsyning steg med ti procent i 2021, da kraftværket brugte mere olie og kul end planlagt for at forsyne det ustabile og lukrative el-marked.

Elektricitetspriserne er i løbet af det seneste år mangedoblet. En megawatt-time på el-børsen har siden sidste efterår kostet tre-fem gange mere end i starten af 2021 – og årene før. Den rå strøm er gået fra at være en mindre post på el-regningerne til at udgøre omkring halvdelen af den samlede pris, som forbrugerne betaler. Ekstraregningen løber op i adskillige tusinder kroner om året i husstandene.

Mens forbrugerne skal til lommerne, er der også selskaber, der kan høste frugterne af at drive forretning på det ustabile el-marked. Bornholms Energi og Forsynings (Beof) strømproducerende selskab, Bornholms El-Produktion A/S, opnåede et overskud på 22,2 millioner kroner i 2021, og det var de forhøjede priser på spotmarkedet for el – altså salget af strøm til el-børsen – som særligt påvirker resultatet, skriver energikoncernen i årsrapporten.

Salgsprisen var i årets sidste tre måneder fem gange højere end det sædvanlige niveau.

– Afregningsprisen i fjerde kvartal steg ganske betragteligt. Det betyder, at vi i Bornholms El-Produktion, hvor dels el-producerende del af værket og vores vindmøller ligger, har tjent rigtig gode penge, siger Claus M. Andersen til Tidende.

– Det er en ekstraordinær situation. Jeg håber da, at de nye energipriser er ekstraordinære, siger han og henviser til, at Bornholms El-Produktion de forudgående tre år har haft underskud.

Mere sort brændsel

Energikoncernen producerer strøm på vindmøller og kraftværket, hvor træflis er den mest anvendte brændsel. Træflis bruges i kedlen på blok 6, hvor der samtidig med strøm laves varme til fjernvarmenettet i Rønne. På andre kraftværksblokke står dieselmotorer til ren strømproduktion, og de har været brugt mere end tidligere i 2021.

– Vi ønsker ikke at starte vores diesel-anlæg for at sælge strøm til el-børsen, men vi byder ind i balancemarkedet. Der har også været meget brug for balanceydelser i 2021, hvilket vil sige, at vi også har haft en større indtægt derfra, fortæller Claus M. Andersen.

På balancemarkedet byder kraftværker ind med tilbud om produktion, der med kort varsel kan udligne ubalancer i systemet. For at begrænse CO2-udledningerne er der fastsat en kvote for, hvor ofte de kan bruges, og dieselenhederne må ifølge Claus M. Andersen køre mellem 250 og 500 timer om året.

Det fossile forbrug kan aflæses i Beof’s netop offentliggjorte CSR-rapport om 2021. Koncernens samlede CO2-udledning er steget med 500 ton – svarende til en stigning på ti procent i forhold til 2020.

Selskabets målsætning om, at 98 procent af strømproduktionen skulle foregå med vedvarende energikilder, var langt fra at blive opfyldt, da 11,7 procent endte med at komme fra afbrænding af olie og kul på kraftværket.

”Vi er langt fra skiven,” konstateres det om tallene i rapporten, der angiver energikrisen og det stigende behov for at levere strøm til hurtige reguleringer af el-markedet som hovedforklaringen.

Et varmekraftværk

Træflis kan ikke bruges som alternativ til de sorte brændsler, når der med få timer eller minutters varsel skal laves strøm. Det skyldes, at det er behovet for fjernvarme, som afgør, hvornår blok 6 skal sættes i gang.

– I gamle dage var det her et KRAFTvarmeværk. Et værk, der var bygget for at lave el på kul, og så var varme et spildprodukt, som man over årene fandt ud af at udnytte. I dag er det jo et VARMEkraftværk – et anlæg, der ligger hernede for at producere bæredygtig fjernvarme på flis, og så er der en samtidig el-produktion, når det sker. Det er en helt anden styringslogik. I gamle dage handlede det om at lave så meget el som muligt, nu handler det om at lave varme, når der er behov for det, forklarer den administrerende direktør.

Mangedobling af afregningspriser

Den gennemsnitlige afregningspris for el hos Bornholms El-Produktion blev tredoblet i 2021 sammenlignet med de forudgående år:

2020: 210,68 kroner / MWh.

2021: 649,92 kroner / MWh.

Prisstigningerne i 2021 blev især drevet op af fjerde kvartal, hvor den gennemsnitlige afregning var helt oppe på 1.112,57 kroner / Mwh. I første halvdel af 2022 har elspot-priserne befundet sig på samme høje niveau, som det nåede i afslutningen i 2021.

Spotprisen bliver dannet ud fra, hvad det koster den dyreste nødvendige enhed i el-systemet at producere. Priserne findes på den nordeuropæiske el-børs time for time. Der er som regel brug for at aktivere et gasfyret kraftværk til at dække efterspørgslen, og det aktuelt høje niveau skyldes især gasprisernes himmelflugt.

Kilde: Bornholms Energi og Forsyning

Ingen profit fra salg til kunder

Han lægger vægt på, at de strømforbrugende dele koncernen har stigende udgifter til el.

– I andre dele af vores forretning bliver det dyrere at producere – hos vand, varme og spildevand. Vi bruger også strøm til at drive kraftværket, siger direktøren.

Mange bornholmere køber deres strøm af Beof. Det sker gennem el-handelsselskabet Bornholms Energi, som kom ud af 2021 med et underskud på godt en million kroner.

– Det er et udtryk for, at vi ikke har tjent på at sælge el til kunderne. De har selvfølgelig oplevet, at prisen er blevet højere, fordi vores købspris på børsen er blevet højere, siger Claus M. Andersen.

Netop stigningen i spotprisen sidst på året betød, at den store andel af kunder, der har et abonnement med fastlåste priser, slap relativt billigt, og det spillede ind på årsresultatet i Bornholms Energi A/S, fremgår det af årsrapporten. De faste priser justeres dog hver tredje måned og er i 2022 steget markant.