Arbejdskraften mangler – men der er uenighed om løsningen

Manglen på arbejdskraft kan man godt blive enige om er et problem i restaurationsbranchen. Spørgsmålet bliver straks mere kompliceret, når man skal finde ud af, hvor og hvordan problemet skal løses.

Der mangler ledige hænder på Bornholm, og hvis man skal lokke arbejdskraft uden for Bornholm til, så opstår der nye udfordringer, fordi der ikke er boliger nok til de medarbejdere.

Den fortælling har man blandt andet kunnet læse om i Tidende, hvor flere restaurationsejere, heriblandt ejer af Svaneke Bryghus og Restaurant Pakhuset, Jens Borup, har følt sig nødsaget til at investere i ejendom til deres ansatte, hvis de skal klare sig igennem højsæsonen.

Christian Froberg Dahl, der er formand for Horesta Arbejdsgiver på Bornholm, mener dog ikke, at det er den største udfordring, som branchen lige nu står over for.

– Jeg synes, det er et meget marginalt problem. Det er ikke, fordi jeg vil forklejne, at der mangler boliger herovre, men jeg synes, der er mange større og mere langsigtede problemer, som vi skal arbejde med, siger Christian Froberg.

Den udlægning er Jens Borup langt fra enig i.

– Han kan ikke negligere det til at være en faktor, der ikke har en afgørende betydning. Pendlerboliger er et issue, fordi hvor skal folk bo, hvis de kommer herover for at arbejde i fire måneder, siger Jens Borup som svar på, at boligmanglen ikke skulle være et af de mest presserende problemer med arbejdskraften.

Han har selv slået på tromme for, at hvis man ikke får set nærmere på boligproblemet, så risikerer branchen en kraftig tilbagegang.

For Christian Froberg er det dog mere afgørende, at man ser på, hvordan man forsøger at skabe rammer, der kan få medarbejderne til at blive i længere tid end fire måneder ad gangen, så man ikke er tvunget til at skulle se på pendlerboliger. Men hvis det skal lykkes, så kræver det et skarpere samarbejde på tværs af både restaurationsbranchen og erhverslivet som helhed på Bornholm, mener Horesta-formanden.

Bedre fat i de unge

En del af det samarbejde består i, hvordan man bliver bedre til at udnytte den ledige arbejdskraft, der er til stede på Bornholm, mener Christian Froberg. Selvom ledigheden er lav, også blandt de unge, så ser han nemlig stadig et potentiale, der er uforløst.

– Vi har jo et problem på Bornholm, da jeg synes, vi har en overhyppighed af unge, som vi taber lidt. Og der må virksomhederne tage et større ansvar og gå ind og suge nogle af de her mennesker op, siger Christian Froberg.

Hos Bornholms Regionskommune har man indsatsen, Ungeporten, der beskæftiger sig med nogle af de mere udsatte unge, der står uden for arbejdsmarkedet. Og her ser man positivt på, hvis man kan begynde et mere målrettet samarbejde om at få den gruppe i arbejde.

– Der er helt sikkert et uforløst potentiale, men hvis man tænker, de skal ud og løse hele problemet, så tager man fejl, siger Gitte Svart, der er leder af Ungeporten.

Hun påpeger, at da det er unge, som ikke har mange gode erfaringer med fra skole eller arbejde, så går det ikke, hvis man fluks smider dem ind i et stresset arbejdsmiljø, hvor du arbejder 45 timer om ugen.

Og det synspunkt deler Christian Froberg, der mener, at man skal gøre det mere attraktivt at arbejde inden for restaurationsbranchen. En opgave som man ikke har løst på en ordentlig måde hidtil.

– Man gør det ikke ved, at ad hoc-ansætte pludseligt ved sæsonstart, og får de her unge mennesker til at piske rundt i manegen som tallerkentaxaer. De mennesker får et traumatisk billede af branchen og flygter væk fra den, fordi der skal de i hvert fald ikke være, siger han.

Jens Borup anerkender, at man som branche sagtens kan kigge på at forbedre de miljøer, man skaber, men han stiller sig stadig tvivlende over for, hvor den arbejdsreserve findes henne på Bornholm.

– Jeg ved ikke, hvor Christian Froberg vil finde de mennesker henne. Jeg synes, vi gør, hvad vi kan for at få fat i den arbejdskraft, der er her på øen. Der er bare ikke mange af dem, siger Jens Borup.

Gitte Svart understreger også, at selvom hun ser muligheder i et bedre samarbejde, så skal man ikke forvente, at den gruppe unge kan komme og redde det hele.

– Man skal ikke tro, at de kan løse problemet med ledige hænder på den korte bane, siger Gitte Svart.

Nødvendigt at være sammen om løse det

Hvis man vil have bedre fat i de unge og holde længere på arbejdskraften i sin virksomhed, så er det også vigtigt, at man ser på at opkvalificere og efteruddanne sine medarbejdere, mener Christian Froberg.

Et af initiativerne på den front er et projekt, der er startet med Campus Bornholm, kaldet Turbokok, hvor virksomhedernes ansatte har mulighed for at komme på et intenst kursus uden for højsæsonen. De kurser bliver i høj grad finansieret af en kompetencefond, som de virksomheder, der er med i overenskomsten betaler til.

– Vi betaler jo en masse penge ind til den her kompetencefond, som så bruges på at uddanne medarbejderne i vinterhalvåret, så de står klar til foråret, siger Christian Froberg, der mener, at man på den måde kan knytte medarbejderen tættere til virksomheden og give større lyst til at fortsætte hos den arbejdsgiver, der har investeret i uddannelsen.

Han giver i øvrigt ikke meget for, hvis man som hotel- eller restaurationsejer ikke i det mindste giver projektet og kurserne en chance.

– I sidder selv og piver over, at I ikke kan få ansatte. Så kan det godt være, det ikke er den mest optimale løsning, men det er i hvert fald et kæmpe skridt i den rigtige retning, siger Christian Froberg.

Jens Borup er med på, at det kan være en del af løsningen, men han tvivler på, at det løser det langsigtede problem, fordi man kan ikke tvinge sine medarbejdere til at tage de kurser.

– Det er fint nok at tilbyde et turbokok-forløb, men det er ikke alle, der har lyst til at tage en uddannelse. Vi har tilbudt det til fire eller fem, og der er ikke nogen af dem, der har ønsket at tage en uddannelse, siger Jens Borup.

For overhovedet at kunne sende sine medarbejdere på de her kurser, så kræver det, at virksomheden er en del af overenskomsten. Og netop det minefelt har længe været en af de større konflikter i restaurationsbranchen, hvorvidt de enkelte virksomheder er en del af overenskomsten eller ej. Hos Christian Froberg og Horesta Bornholm er budskabet dog klart.

– Vi er nødsaget til at sige, at arbejdsgiver og arbejdstager sætter sig sammen og får lavet de her overenskomster. Og der er ikke noget i de her overenskomster, som en hvilken som helst samvittighedsfuld arbejdsgiver ikke ville skrive under på i morgen, siger han.

Det frustrerer Christian Froberg, når en restaurationsejer, der ikke har tegnet overenskomst, råber på arbejdskraft, fordi i et samfund som på Bornholm er man nødt til at give noget tilbage, hvis man samtidig vil have noget, mener Horesta-formanden.

Han anerkender dog, at hvis man skal overbevise, dem der står uden for overenskomsten, om at komme med i klubben, så handler det også om at vise, at det giver mening for den enkelte virksomhedsejer.

– Vi skal også gøre os fortjent til, at de har lyst til at være en del af vores klub. Hvis vi kan skabe nogle resultater, som de ikke har været en del af, så finder de vel på et tidspunkt ud af, at vi er nødt til at være sammen om det her, fortæller Christian Froberg.