Urørt skov er ikke hensigtsmæssigt alle steder

Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at have urørt skov langs stien mellem Bornholmerpladsen og kunstmuseet

Jeg har stor sympati og forståelse for konceptet urørt skov. Det er godt at lade naturen gå sin gang og udvikle sig uden menneskelig indgriben.

Men måske man skulle overveje, hvor det er hensigtsmæssigt, eller rettere, hvor det er mindre hensigtsmæssigt. Jeg benyttede for et par dage siden den lille, korte sti, der går fra Bornholmerpladsens parkeringsplads til kunstmuseets parkeringsplads og bemærkede det lille skilt med "urørt skov". Der står, at man færdes der på eget ansvar, knækkede grene, væltede træer og så videre bliver ikke fjernet. Jeg kunne ved selvsyn konstatere, at det er fuldstændigt korrekt.

Nu er det sådan, at Bornholmerpladsens parkeringsplads fungerer som en slags aflastning for kunstmuseets, og der er faktisk også et skilt, der viser hen til museet, så det er måske mindre hensigtsmæssigt at lade den sti være urørt natur. Jeg forestiller mig, at man tror, at man skal på museum og derfor ikke har iført sig terrængående fodtøj. Man tripper af sted mellem sten og nedfaldne grene og kviste, mens man nervøst skeler op til træer, der hænger ud over stien.

Godt, det kun tager tre minutter at gå igennem.