Tolstrup: Jeg forstår godt, at de gør forsøget

Tolstrup: Jeg forstår godt, at de gør forsøget
Venstres Jakob Ellemann-Jensen efter regeringsforhandlinger på Marienborg i mandags. Foto: Scanpix
KOMMENTAR | ABONNENT | 3. DEC 2022 • 10:30
Af:
Frederik Tolstrup
formand for Bornholms Landbrug
KOMMENTAR | ABONNENT
3. DEC 2022 • 10:30

På Bornholm har vi fem borgerlige partier med 12 mandater til sammen, skriver Frederik Tolstrup.


Jeg ved godt, vi lige har haft valg. Folk er trætte af politik. Fair nok. Men nogle af os, kald os politiske nørder, vi er stadig på. Der er jo ikke en regering i Danmark endnu, men som mange ved, foregår der forhandlinger mellem primært Socialdemokratiet og Venstre. Det er historisk, for Venstre og Socialdemokratiet har de seneste 100 år stort set altid stået overfor hinanden som modstykker. Som medlem af Venstre følger jeg selvfølgelig forhandlingerne med stor interesse. Jeg mener, årsagen til forhandlingerne mellem det nye umage par i dansk politik skyldes, at der er mange partier, og at disse partier er svage.

Politikere skifter partier i meget højere grad end tidligere. I gamle dage (indtil for bare 15 år siden) tilbød partierne deres politikere en rimelig sikker tilværelse. Et parti som Venstre fik altid mange mandater, både lokalt og på landsplan. Partiet kunne tilbyde sikre valg til de loyale kandidater, der stod øverst på listen. Og partiet kunne slukke for karrieren hos selv relativt populære (men måske mere illoyale) politikere.

I dag kan populære politikere starte et parti fra deres personlige Facebook-profil og nærmest sætte turbo på karrieren. På grund af de sociale medier kan enkeltpolitikere skabe en platform, hvor de kan nå langt ud i befolkningen uden hjælp fra partiapparater. De skal ikke varetage andres interesser eller indgå kompromiser inden for egne rækker.

Inger Støjberg soler sig i troværdighed. Hun kan sige lige hvad hun vil. Hendes parti er opkaldt efter hende. Lars Løkke og Pernille Vermund er på samme vis partiejere. Omvendt må Jakob Ellemann i Venstre tage en række hensyn, der nok ikke altid passer til hans personlige holdninger. Venstres vilje til kompromis svækker formandens troværdighed i en del vælgeres øjne.

De mange politiske projekter gør, at det politiske kagebord flyder over med tilbud. Vælgerne kan næsten ikke vælge. Hvorfor stemme på Konservative, hvis Liberal Alliance vil sænke skatten endnu mere og er meget sjovere? Hvorfor stemme Venstre, hvis Inger Støjberg siger lige det, jeg er enig i? Vælgerne stemmer flere partier ind. På Bornholm er situationen i kommunalbestyrelsen også noget uklar. Vi har for eksempel fem borgerlige partier med 12 mandater til sammen. Det betyder, at fem forskellige partiledere i princippet kan stikke en kæp i hjulet på et hvert optræk til et borgerligt samarbejde. Hvis man giver mange en vetoret, så bliver det svært at strikke visionær politik sammen, for der er altid en, som er uenig i den retning der tegnes.

I folketinget har Inger Støjberg reelt peget på sig selv som et muligt statsministeremne, som kongelig undersøger. Ikke fordi hun egentlig vil, men fordi hun ikke vil acceptere Venstres leder. Som venstrepolitiker i folketinget må det føles som om, der er modstandere til alle sider. Kaos. På Bornholm har situationen i kommunalbestyrelsen også set lidt anstrengt ud igennem noget tid. Svaret på kaos er nye samarbejdsmønstre. På Bornholm har Enhedslisten gjort en konservativ til borgmester og landet budget med Venstre. På landsplan får vi måske en regering mellem Venstre og Socialdemokraterne.

I disse dage forsøger Mette Frederiksen og Jakob Ellemann nu noget helt nyt. Med tanke på den kaotiske situation i dansk politik forstår jeg godt de gør forsøget.