Leder: Spærretid (3) / Retningslinjer (1)

Det var en imponerende parade af logiske fejlslutninger, som Thomas Thors kunne præsentere for en samlet bornholmsk presse på fredagens pressemøde om den bebuede spærretid.

Ups. Nu hedder det retningslinjer, fordi Thomas Thors (S) ikke vil have, at kommunens restriktioner i op til tre måneder til kommunalvalget skal sættes i forbindelse med et af besættelsens forhadte ord.

Den mest gennemgående fejlslutning er, at Thomas Thors og kommunaldirektøren Johannes Nilsson begrunder spærretiden, nu kaldet retningslinjerne, med to konkrete eksempler, som fremgår af artiklen på side 4 og 5. Altså to eksempler lægger til grund for, at borgmesteren kaster Bornholm ud i et demokratisk eksperiment.

Man får billedet af, at Thomas Thors og kommunaldirektøren sidder og roder rundt nede i demokratiets maskinrum, og så siger den ene: "Gad vide, hvad der sker, hvis vi fjerner den her?” Hvortil den anden udbryder ”Jaa, prøv det”, og med et højt klank fjerner de det tandhjul, som normalvis giver medierne – og gennem dem borgerne – adgang til det magtapparat, vi kalder Bornholms Regionskommune.

Det betyder naturligvis ikke, at medier vil blive afvist. Thomas Thors understreger med hver eneste gram af troværdighed, han har i sig, at de offentligt ansatte har ytringsfrihed, så længe de forstår at agere på en måde, så det er tydeligt, at vedkommende ytrer sig i privat regi og ikke som repræsentant for regionskommunen – eller virksomheden, som Thomas Thors omtaler den.

Udover at offentligt ansatte konkret har fået at vide, at de ikke må lade sig filme eller fotografier foran kommunale kendetegn og bygninger, kan man ikke fortænke dem i, at de føler sig åndet i nakken af administrationens overdommere. Alt imens de grubler ”Kan jeg udtale mig om det her på en måde, så alle forstår, at jeg ikke repræsenterer Bornholms Regionskommune, og hvad sker der, hvis der alligevel er én, som spænder mine udtaleser for en politisk vogn, bliver jeg så kaldt ind på gulvtæppet foran Johannes Nilsson?”

Thomas Thors understreger gang på gang på pressemødet, at han værner om de offentligt ansattes tryghed, og det er derfor, kommunen indfører retningslinjerne. Men på samme pressemøde indrømmer han, at han overhovedet ikke havde spurgt, hvad de offentligt ansatte mener om retningslinjerne, ligesom han heller ikke mener, det er nødvendigt at spørge. I stedet tager han sine to eksempler og blander dem sammen med en påstand om, at det er et problem, at Bornholm har så mange medier og journalister i forhold til resten af landet, tilsætter en ikke-sammenlignelig afgørelse fra ombudsmanden om kommunal spærretid, rører det sammen til en kage, som det i sidste ende er de bornholmske vælgere, der skal spise. Om den smager af mere eller mindre demokrati, må tiden vise.

Hvis retningslinjerne vel at mærke bliver vedtaget af kommunalbestyrelsen den 12. august, hvor retningslinjerne skal diskuteres og vedtages.

Med kun to konkrete eksempler er grundlaget for en omstrukturering af det bornholmske lokaldemokrati op til et kommunalvalg noget tyndt. Men dermed skal vi ikke underkende de problematikker, som Thomas Thors prøver at rejse. Kan det dokumenteres, at der er en væsentlig stor risiko for, at offentligt ansatte bliver spændt for en politisk vogn, hvis de udtaler sig op til et kommunalvalg, skal vi naturligvis snakke om det. Ligesom vi medier skal være lydhøre overfor, om den måde vi går til den offentlige administration på i visse tilfælde kunne gøres mere hensigtsmæssig. Men det er emner, medier og politikere i første omgang skal søge at løse via dialog, ikke ved en omkalfatring af vores demokrati. Er det for vild en påstand at mene, at demokratiske problemer bør løses demokratisk, og ikke af bureaukratiet?