Regnearket for store bededag er taknemmeligt

I løbet af det seneste års tid er lønmodtagerne i gennemsnit 'gået glip' af mindst fem fridage

Nu har de danske lønmodtagere arbejdet ekstra i cirka fem dage i løbet af det seneste års tid uden at få hverken tak eller flere penge i lønposen af den grund. Hvorfor er det så lige, at hvis man fjerner store bededag i kalenderen, så 'tjener' samfundet 4,5 milliarder kroner.

Hvor er de cirka 22,5 milliarder kroner blevet af, som lønmodtagerne arbejdede ekstra på de dage, hvor man blev 'snydt' for en helligdage/fridage i løbet af det seneste års tid?

Vi kan vel alle blive enige om, at et kalenderår har 365 dage, bestående af 52 uger af fem arbejdsdage plus en enkelt 'løs'. Det giver i alt 261 arbejdsdage.

Hvis vi går ned til den enkelte lønmodtager, kan vi regne ud, at vedkommende normalt har ferie og feriefridage i 30 arbejdsdage pr. år. Hertil kommer, at man har fri på følgende 'skæve helligdage' og 'aftalte' fridage i overenskomsten: 1. nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag. Oveni skal tilføjes nogle ekstra halve eller hele fridage (alt efter hvilken overenskomst man er omfattet): 1. maj, grundlovsdag, nytårsaftensdag og juleaftensdag. Det giver rundt regnet 11 fridage pr. kalenderår, såfremt alle disse dage falder på en hverdag, og det gør de jo ofte.

Det betyder at en lønmodtager maximalt præsterer 220 arbejdsdage på et år, og her er der ikke taget hensyn til sygedage og andet fravær.

I løbet af det seneste års tid er lønmodtagerne i gennemsnit 'gået glip' af mindst fem af de nævnte fridage, fordi 1. nytårsdag, 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag, 1. juledag og nytårsaftensdag faldt på en lørdag eller søndag. Det skulle efter beregningerne give omkring fem ekstra arbejdsdage i 2022, der ikke er betalt ekstra for. Hertil kommer, at de lønmodtagere på sygehuse og andre døgninstitutioner, som alligevel plejer at arbejde på dagen, har 'mistet' deres tillægsbetaling. Altså ekstra sparede penge til statskassen.

Det betyder også, at mange lønmodtagere har holdt ekstra feriedage omkring jul og nytår, da mange firmaer har lukket i perioden. Alt andet lige giver det færre fridage i den øvrige del af året. Altså er min påstand, at den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark har præsteret cirka fem ekstra arbejdsdage, svarende til en uges arbejde i løbet af 2022. Hvorfor er der ingen i regeringen, som har prissat det? De ekstra penge, som det ifølge regeringens beregninger giver ved at sløjfe store bededag, det har de danske lønmodtagere allerede betalt for fem gange i løbet af det seneste års tid!

Summa summarum: Altså burde regeringen i stedet indføre en ekstra 'skæv helligdag' på en bestemt dato, f.eks. halloween, den 31. oktober, så ville man 'tjene' ekstra penge til statskassen, hver gang halloween faldt på en lørdag eller søndag. Hertil kommer, at hvert fjerde år er der en ekstra arbejdsdag i kalenderen på grund af skudåret. Den har jeg udeladt af beregningen.

Kort sagt, jeg forstår ikke, at en helligdag mindre vil betyde, at man sparer 4,5 milliarder kroner. Rent faktisk tror jeg, at det bliver en ekstra udgift. Jeg har bevidst udeladt sygedage og andet fravær i dette regnestykke, men det skulle ikke undre mig, om fjernelsen af store bededag blot gav til resultat, at lønmodtagerne regulerede deres fridage på anden måde.