Peter Juel: Bornholm har plads til både biodiversitet og produktion

Tænk hvad man kunne have skabt med vilje til dialog og en lille milliard.

Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservativt Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er flertallet bag de kommende naturnationalparker.

Partierne har afsat 888 millioner skattekroner til indsatser i 2021-2024, der omfatter 75.000 hektar urørt skov uden skovbrug og 15 naturnationalparker på statsejede arealer. Det politiske bagtæppe for at gennemtrumfe naturnationalparker er et ønske om at styrke biodiversiteten – altså øge antallet af arter af planter, fugle, padder og andre dyr.

Tankerne er på ingen måde nye, mit parti har tidligere stået for etablere dette, senest tilbage i 2018, hvor vi udlagde 13.800 ha statsskov til urørt, men på en sådan måde, at der både var plads til natur og produktion af træ, og således at danskerne stadigvæk kunne færdes og opholde sig i skovene. Enkelte arealer blev taget ud, f.eks. til bisonindhegning, og i disse områder gælder der andre regler.

Målet kan ingen være uenig i. Sammenligner man Rødlisten 2010 og Rødlisten 2019 ses, at andelen af truede arter, der er henført til kategorierne kritisk truet, truet eller sårbar, er faldet fra 18,7 til 17,3 procent af de vurderede arter. Desværre kan dette ikke tolkes som en positiv udvikling, for flere arter end i Rødlisten 2010 er nemlig nu endt i kategorien utilstrækkelig data på grund af mangelfuld viden, så ændringen er snarere udtryk for en skærpelse af dokumentationskravene end for arternes udbredelse og udvikling.

Men i hvor høj grad vil beslutningen om naturnationalparker spille positivt ind på mængden af arter på den danske Rødliste – for det har man vel undersøgt, når man bruger en lille milliard?

Jeg vil på lige fod med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservativt Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, gerne være med til at tage ansvar for en styrket biodiversitet, men på en måde, hvor vi kommer tættere på målet.

Udlæg af store skovområder til urørt skov er i de senere år blevet italesat som det eneste svar på, hvordan biodiversiteten kan sikres – tror dog ikke, at det er så simpelt, da kun ganske få arter med min viden er direkte tilknyttet den lukkede træ-rige skov og at kun få af de truede skovarter (planter og dyr) vi har i Danmark kræver urørt skov eller er direkte afhængige af urørt skov. Jeg har ikke været alle emner igennem på Rødlisten, men jeg kan tage fejl. Og man skal da heller ikke søge længe, får man kan se, at forskere i en større tysk undersøgelse har konstateret, at artsdiversiteten er større ved forstlig behandling af skoven end ved at lade den ligge urørt (Schall et al., 2016), men også et dansk studie fra 2018 viser, at det nåletræsdominerede Tisvilde Hegn faktisk blev kaldt et naturmæssigt hotspot.

I de seneste tre-fire år er klimaet kommet til tops på dagsorden – og vil vi en grøn opstilling forudsætter det også, at vi højere grad bruger de ressourcer vi har tæt på – altså også træ. På spørgsmål 1014 fra marts 2021, svarer miljøministeren mig, at hun forventer, at beslutningen om naturnationalparker vil medføre øget import af træ – men er det ikke det samme som, at man i de lande, vi i fremtiden skal importere mere fra, får udfordringer med biodiversiteten? Så vores tanker om naturnationalparker bygger på noget, der ikke er bæredygtigt i en global verden – og beslutningen betyder også øget udledning af CO2, men da jeg stillede spørgsmålet til ministeren, spørgsmål 1015 også fra marts 2021, svarede ministeren, at det ikke var muligt at konkludere noget om klimaeffekten.

Jeg er af den overbevisning, at vi på Bornholm har plads til både biodiversitet og produktion. At udråbe en naturnationalpark fra Slotsholmen, uden dialog med dem der skal lev og bo med en sådan park, er i mine øjne ikke den rigtige måde at få bornholmerne med – tænk hvad man kunne have skabt med vilje til dialog og en lille milliard? Havde man taget sig tid, og havde man haft mod på dialog, kunne man have fået mere biodiversitet og sandsynlig også få bedre bud på løsninger, der kunne inspirere og danne skole for, at vi som land virkelig turde gøre noget for diversiteten.

Men flertallet valget one-size-fits-all, så når vi i en nær fremtid byder gæster velkommen i Almindingen til Bornholms tredje mest populære attraktion, er vi mange, der håber på, at man har glemt dyremishandlingen fra Mols Bjerg, for det politiske flertal har med beslutningen om naturnationalparker også besluttet, at sætte dyrevelfærdsloven ud af kraft i naturnationalparkerne. Netop dette forhold er stærkt kritisabelt – dyrevelfærdsloven gælder alle dyr, og i min verden, især de dyr vi som mennesker hegner inde, også de dyr, som sættes ud på indhegnede naturarealer, uanset om det er naturnationalparker eller andre steder, hvor dyr passer natur.

Jeg håber, at flertallet besinder sig, så vi slippe for denne King John og Sheriff of Nottingham tilgang til vores store skov på Bornholm. Som bornholmere vil vi med på råd hele vejen, og ikke kun når flertallet Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservativt Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet på Slotsholmen har besluttet tingene på vores vegne. Vi har passet på den skov siden 1543 – og det agter vi at blive ved med.