– Ja, det er da ikke nemt, når jeg ikke ved, hvad det handler om. Hvordan har du tænkt, jeg skal svare på det?
Okay. Jeg læser lige op, Kristoffer – bare lige hæng på. Han skriver:
Kære Poul Pava, Jeg arbejder som portør og kald mig Preben. Igennem længere tid har en vikarportør fra København arbejdet sammen med mig. Han tager weekendvagterne. Ja, det spekulerer han i, som vi siger. Men når vi har pause og spiser frokost sammen i fællesstuen, så har vi en kageordning, hvor vi skiftes til at tage kage med. Men han tager fanme aldrig kage med, når det er hans tur, den nasserøv. Samtidig tjener han meget mere, end vi andre gør, fordi han er vikar fra et bureau.
Det gider jeg ikke at finde mig i, og forleden gik han bare ind og skar et ordenligt stykke af den drømmekage, min kone havde bagt, så der ikke var nok til de andre. Så blev jeg så gal, at jeg gik ned og brækkede vinduesviskerne af hans bil. Men nu har jeg fundet ud af, at det slet er hans bil, men en kollegas bil. Mit spørgsmål lyder så, skal jeg gå til bekendelse over for ham, det gik ud over? Det er nemlig en elbil, de har begge to, og de er sgu ret dyre de vinduesviskere, hvis jeg skal til at erstatte dem. Han har lige købt en ny elbil, fordi han tjener kassen på de weekendvagter, og han sidder også selv og praler med, hvor meget mere han får i løn end mig, hvor dumme de er i Regionen, og hvor nemt det er at malke systemet for vikarbureauerne. Blærerøv det er han – og så tager han aldrig kage med, som han ved, han skal, den idiot. Hvad skal jeg gøre?