Lige nu må de unge skate på den nyasfalterede plads ved den tidligere busremise. Det må de til og med i år. Men vupti, nu har kommunen så fået en ny, fiks idé; Hvad nu, hvis man installerede det træbådelaug, som er smidt væk fra sydhavnen, over i remisen på en ny midlertidig aftale? Kunne det ikke være noget? Altså, vi flytter bådebyggerne, alle deres maskiner, værktøj, værksted og ikke mindst træbåde, og så kan de være i remisen i tre(!) år. Og så flytter vi dem jo bare et nyt sted hen, når der til den tid formentlig står nogle nye mennesker uden lokaler, og som kan have brug for remisen. Eller?
Nørrekås var tidligere en del af den helhedsplan for Rønne, som i dag på det nærmeste er kogt ned til at omhandle Dams Gård. Tidligere hed det, at vi skulle have bundet Bornholms største by bedre sammen – at by og havn på en måde skulle forenes. Men i dag er de fleste af fortidens gode visioner glemt, og vi er sådan cirka tilbage ved start.
Nørrekås er desværre blevet Rønnes syltekrukke. Yderst på havnen er det store trekantsområde blevet opmagasineringsplads for en idé om et vandkulturhus. Dén vision er skubbet fem år ud i tiden.
Og nu vil man altså forsøge at sylte træbådelauget i tre års tid, mens skaterne så måske må finde nye asfaltbaner, hvor det er muligt at stå på skateboard og have det sjovt.
Det er en uværdig behandling af de unge skatere, af træbådelauget, selve remisen, ideen om et vandkulturhus og ja, af hele Nørrekås.