Det gør det bare ikke, og mange tak for det, for det er velgørende. Det indgyder tillid i os andre at se, at vores største virksomheder kun har for øje at klare ærterne selv. Og det indgyder ydermere tillid, fordi man fornemmer, at de heri kun ligner deres kolleger landet over, andre erhvervsledere der helst selv vil stå ved roret og sejle skuden længst muligt uden at få Finansministeriet ind over i en rolle som lods.
Når det så er sagt, er der dog også noget andet: Vi kan komme dertil, hvor der ikke er nogen vej udenom statsstøtte til landets industrivirksomheder. For tiden går det lige akkurat, og som man må forstå det på Almeborg, Vesløv og Bladt rækker en fælles forståelse for situation endnu til at fastholde tilliden og ikke mindst ordrerne mellem de tre virksomheder og deres kunder. Men det er klart, at når vi dertil, hvor danske virksomheder må begynde at sætte produktionen ned, så er vi også der, hvor sagen her også er statens.
For os andre består det ærgerlige i, at det er så pokkers svært at være til nogen hjælp. Man begynder jo ikke at købe store mængder emballage til fiskeindustrien ind til privaten derhjemme for at understøtte Beck Pack Systems, og for resten består problemet jo nu i, at der bliver mindre og mindre at købe af den slags. Men man kan give et klap på skulderen og spørge interesseret, når man møder en ansat, man kender. Lad os sætte den smule i værk til en start.