Leder: Udsatte børn mangler løsninger

Vi må kunne gøre mere for at sikre de udsatte børns fremtid.

De udsatte børns Bornholm tåler ikke dagens lys. Vi vidste godt, at området er en udfordring for Bornholm, og at vi har flere anbragte børn pr. indbygger end resten af Danmark. Men på toppen af det, viser det sig også, at den enhed i kommunen, som skal hjælpe børnene, er stærkt underbemandet i forhold til deres normering. Som det blev vist i Tidende Weekend mangler der i den grad kræfter på specialområdet for børn i Bornholms Regionskommune. Socialteamet, der arbejder med udsatte børn og familier er kun halvt bemandet. Den anden halvdel består af ledige stillinger, barselsorlov og sygemeldinger.

Beretningen fra en tidligere medarbejder om oplevelsen af at stå på en slagmark hver dag og skulle vælge, hvilket barn man vil rede på bekostning af de andre, skærer i hjertet.

Vi mangler både medarbejdere og flere penge til at løfte situationen. Medarbejdere som der er efterspørgsel på i hele landet. Flere ressourcer kan både bruges på højere lønninger til medarbejderne og dermed spare langt dyrere vikarløsninger, samt tiltrække og fastholde de medarbejdere, vi allerede har. Flere penge kan også bruges til at sætte tidligere ind og redde nogle af de udsatte børn, inden deres hårde kår for alvor får sat ar på sjælen og gør udfordringerne endnu større og dyrere. Det gavner børnene at sætte ind tidligere, og på den lange bane sparer vi også ressourcer.

Vi mangler også plejefamilier til at tage imod de børn, der har behov for at blive anbragt. Når vi ikke har dem på Bornholm, skal vi købe langt dyrere løsninger ovre.

Bornholm mangler i forvejen ressourcer, så kritikken er langt nemmere at fremføre, end problemet er til at løse. Derfor mangler vi også gode ideer, og vi mangler at turde prioritere andre af vores velfærdskroner hen til børnene. Selvom det er indlysende, at der er penge at spare på den lange bane.

En løsning kunne være at genindføre fritidsklubber, så udsatte børn sammen med de ressourcestærke har et sted at gå hen og møde omsorg og støtte fra voksne efter skole i 4. klasse. Men det er langt fra nok. Vi har brug for alternative ideer, hvor vi som civilsamfund også tager fat. Idrætsklubberne er forbilledlige i deres frivillige arbejde for den bornholmske ungdom.

Vi har brug for mere for at hjælpe flere. Frivillige bedstemødre, venskabsfamilier, specialuddannelse af lærere og pædagoger, efteruddannelse af skolebestyrelserne kunne være tiltag, der kan hjælpe vores udsatte børn. Vi har brug for flere ideer.

Hverken børnene eller vi andre har råd til at lade tingene fortsætte, som de er nu.