Men eventyret er forbi, og Nexø er står tilbage som en smuk havneby med historiske huse, et imponerende handelsliv og et voksende iværksættermiljø. Det bliver eminent for byen at kunne tilbyde en kommende strandpark med masser af liv til turister, tilflyttere og bornholmere.
Strandparken ved Amager i Købehavn, der ganske vist er en hel del større, har gjort en verden til forskel for Amager. Huspriserne er skudt i vejret, det er væltet ind med tilflyttere og investeringer, og der er kommet masser af strand- og havliv til glæde for alle københavnerne.
Den type vækst må vi også kunne forvente at se i bornholmerversionen, når strandparken er færdig i Nexø.
Strandparken i Nexø får desværre ikke den tillokkende kabelbane til wakeboard og vandski, hvilket nok specielt øens ungdom og turister ville have fået stor glæde af. Argumentet er, at pladsen er for trang og havet for uroligt til en sådan. Men der kommer stadig strand, kajakpolo, dykkerbaner, badeklub, roklub og svømmebaner. De vil uden tvivl skabe masser af havliv og knytte hav og by tættere sammen.