Leder: Hullet i Aakirkeby

LEDER

Holder det gamle ord om, at man nogle gange må gå grueligt meget igennem, før noget kan blive godt, så er det hele Bornholm, der kan vente sig meget af det nye Aakirkeby Torv. For det er ikke at sige for meget, hvis man påstår, at det ikke er gået sådan helt efter planen.

Først blev det, der skulle være et såkaldt ensemble af granitsten, i stedet til et stort hul i jorden. Det opstod, da gravemaskinen fra Vej og Park under sidste sommers anlægsarbejde uventet hurtigt stødte mod grundfjeldet kun omkring en meter under brostenene.

Det kom bag på projektets københavnske arkitekt, og det gjorde ikke bare det. Det begejstrede ham også så meget, at han foreslog at lade hullet på torvet blive ved at stå åbent.

– Det gør fortællingen 100 gange bedre, end noget vi kunne tegne, sagde Flemming Rafn Thomsen fra tegnestuen Tredje Natur.

Holder det gamle ord om, at man nogle gange må gå grueligt meget igennem, før noget kan blive godt, så er det hele Bornholm, der kan vente sig meget af det nye Aakirkeby Torv

Her kommer man så i tanker om en næsten-Aakirkeby-borger, Bornholms Landbrug og Fødevarers mangeårige formand Lars-Ole Hjorth-Larsen. Med en blanding af forundring og fascination, men altid med bevidstheden om, at deres holdninger til landbrug er endog vældig vigtige, er "byboer" et emne, som han kan tale længe om. Og det var jo altså ret beset en bybos reaktion, da storbyarkitekten blev så begejstret for at finde ud af, at der lå et grundfjeld under Aakirkeby Torv.

– Alle der bor her ved, at der er granit under jorden. Det finder vi ud af, når vi vil bygge noget, og entreprenøren siger "Ajj, det bliver dyrt, det her", konstaterede Aakirkebytingets formand Bjarne Westerdahl anderledes knastørt sidste sommer.

Det forhindrede dog ikke Westerdahl og med ham hurtigt resten af byen i at gribe arkitektens stafet. Hullet fik lov at være hul, og stumpen af grundfjeld fik lov at være synlig....indtil både vind og vejr og knapt så betænksomme forbipasserende ud på efteråret tilsammen sørgede for, at der ofte var mere affald og flere plasticposer, end der var grundfjeld at se i hullet på torvet.

Samtidig voksede bekymringen for, om nogen mon stod i fare for at falde ned i hullet, måske ikke mindst om aftenen og natten? Og ja, kommunen ville jo ikke sætte hegn omkring hullet. Både den flanke og andre blev dog lukket af kommunens landskabsarkitekt Mugen Adler, der faktisk har tacklet hele den efterhånden noget brogede proces med en beundringsværdig vilje til at lytte. At være Mugen Adler må i denne sag ind imellem have været som at løbe æggeløb med 15 æg på én gang.

Senest er hullet nu for tiden oversvømmet. For blandt projektets små indlagte bomber stødte der for nylig den til, at der kom mere stående grundvand op fra fjeldet end ventet. Den sag ordner kommunen nu med et dræn.

Det er al ære værd, at de fleste i Aakirkeby stadig står stålsat bag ideen om det nye torv. For det er hele Bornholm, der her bliver mindet om, at man ikke skal opgive så let.