Leder: En, tro, tre og et lillebitte stop

LEDER

"Mange vil fra religionerne kun overtage helligdagene", sagde vækkelsesprædikanten Billy Graham, og han havde da relativt god tid til at studere sine medmenneskers vaner, eftersom han var 99 år, da han gik bort i 2018.

Vi står nu med udsigt til en række fridage i forbindelse med påsken, og sandt er det, at det er uhyre sjældent, man har hørt nogen konstatere, at religiøsitet og diverse højtider er dem aldeles ligegyldige – hvorfor de har tænkt sig ufortrødent at gå på arbejde.

Distancen til kristendommen er eksemplificeret i denne gamle vittighed, som tydeligvis indbefatter en ateist i replikskiftet:

– Kofoed, ved du, hvad der skete med Jesus i påsken?

– Nej, beklager, jeg var på ferie.

Men derfra og til at sige "en, to, tre og et lillebitte hop" og springe over fridagene er der langt.

Om man er troende eller ej er en personlig sag og vel knap nok et valg? Nogle lever lykkeligt i deres tro, andre i deres ateisme. Nogle vil så inderligt tro, men kan ikke, andre tror, men vil ikke.

Filosoffen Arthur Schopenhauer (død 1860) var en aldeles afklaret ikke-troende. Han talte om to slags metafysik, nemlig filosofien og religionen, hvor den første finder sin bekræftelse i sig selv og den anden uden for sig selv.

Man forstår på følgende svada, at han ikke har alverden til overs for religionen:

"De metafysiske systemer af første slags kræver, for at deres autoritet kan blive anerkendt, både eftertanke, dannelse, fritid og dømmekraft, og er derfor kun tilgængelige for et yderst ringe antal mennesker, og kan kun opstå og bevares under en fremskreden civilisation. For den store mængde derimod, som ikke er i stand til at tænke, men kun til at tro, og som ikke er modtagelige for grunde, men kun for autoritet, for den gælder udelukkende systemerne af den anden slags. Mange af dem kan derfor betegnes som folkemetafysik, i analogi med folkepoesi og den folkevisdom, som ligger i ordsprogene".

Størst af alle religionerne er ifølge religion.dk's tal fra 2018 kristendommen med over to milliarder følgere efterfulgt af Islam med cirka 1,6 milliarder.

Dernæst følger på tredjepladsen 1,1 milliarder med "ingen religiøs identitet". Tager vi skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag og siger, at en arbejdsdag er på syv en halv time, samt at cirka halvdelen af de 1,1 milliarder er voksne i arbejde, gemmer der sig altså i omegnen af 12-13 milliarder arbejdstimer, hvis disse ikke "nassede" på de troendes fridage.

Men tøv en kende, bemærker man ikke her lige præcis, hvordan dansen om guldkalven, effektiviteten som religion, forbrugerismen som livsfilosofi, krævementaliteten som rettesnor sætter ind?

Hvor er det egentlig uskønt og så aldeles blottet for poesi.

Så lad nu alle se frem til påskens fridage, de kristne som deres vigtigste højtid, alle andre som en tid til eftertanke – det er skam ikke farligt at revurdere sit forhold til tro – og forhåbentlig byder de også på et efter alle forskrifter afsprittet minimøde med venner og familie.

En, tro, tre og et lillebitte stop – fra hverdagen.