Den ro opleveler Campus Bornholm ikke endnu et behov for, og det undrer. Ingen, hverken børn eller voksne, kan sige sig fri for at blive forstyrret, når telefonen stjæler opmærksomheden.
På campus er meldingen, at man endnu ikke har oplevet det som et problem, og derfor endnu ikke har planer på området. Det lyder helt ude i Almindingen, at lærerne på campus ikke skulle have oplevet problemer med koncentrationen, når telefonerne er ude blandt eleverne. Det skal dog nævnes, at campus’ lærere selv har mulighed for at bede eleverne lægge mobilerne væk i et særligt mobilhotel.
Men i en tid, hvor hele verden fokuserer på, at techgiganter skal kontrolleres for ikke at misbruge deres dominerende positioner og mega stærke greb om vores opmærksomhed, har vi også brug for, at vores undervisningsinstitutioner tager problemet alvorligt og beskytter unges undervisning ved aktivt at tage stilling.
Her er Fyn foran Bornholm.
Desværre kan selv ikke Nyborg Gymnasium styre, om eleverne benytter deres egen mobile dataadgang og lader sig forstyrre af de mange digitale tilbud udenfor undervisningslokalet. Derfor har de også valgt konsekvent at indsamle mobiltelefonerne i timerne.