Leder: Astra Zeneca

Hvem skulle nu have troet det? Vi er simpelthen kommet på fornavn med medicinalvirksomhederne. Hvor Johnson & Johnson for et par måneder siden kunne have været hvem som helst (det er det næstmest almindelige efternavn i USA, svarende fuldstændig til Jensen herhjemme), ved alle nu, at amerikanske Jensen og Jensen her altså fremstiller medicin.

På samme måde med Astra Zeneca, der straks klinger mere medicinsk. Også en gigant, der hvert år omsætter for et trecifret milliardbeløb i danske kroner. Tæt på 70.000 ansatte matcher ingenting, vi kender, men på Bornholm er Jensen jo også kun i ental.

Begge mastodonterne her er på kort tid ikke bare blevet kendt af alle. De er også blevet ensbetydende med noget, der på samme tid har at gøre med forsikring og med fare. Begge selskabers vaccine mod coronavirus virker, men begge har også en sjælden, men rigtig grim bivirkning: Blodpropper, i nogle enkelte tilfælde med dødelig udgang.

Den situation blev på den nye uges første dag også til et valg for os alle. Mandag tog sundhedsministeren de første skridt til at åbne Astra Zeneca-vaccinen for alle, der gerne vil have den. Alle, der er afklaret med, at én ud af cirka 40.000 vaccinerede vil få, hvad Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm mandag kaldte "en komplikation med høj dødelighed".

Ja eller nej til Astra Zeneca-vaccinen er et så personligt valg, at der ingen anbefaling skal komme herfra.

"Risikoen for alvorlig sygdom og død som følge af bivirkninger ved vaccination med vaccinen fra Astra Zeneca forventes at være uacceptabelt høj set i forhold til forebyggelse af alvorlig sygdom og død som følge af covid-19 ved det nuværende smittetryk" for lige ordret at gengive, hvad Sundhedsstyrelsen officielt meldte ud, da man den 14. april tog Astra Zeneca-vaccinen ud af det danske vaccineprogram.

Der står vi nu alle sammen med ét og samme svære, svære spørgsmål at stille os selv: Er én ud af 40.000 meget eller lidt? Det er lige præcis én på Bornholm, pudsigt nok, hvis man starter med at sige, at vi alle får Astra Zeneca-vaccinen.

Der er bivirkninger forbundet med al medicin, for som enhver læge vil kunne fortælle, er al medicin dybest set gift, blot ordineret i så afmålte doser, at man kan få de gode virkninger og langt for det meste slippe for bivirkninger. Det er bare at læse indlægssedlen på så godt som ethvert præparat, så ser man det. Selv kodymagnyl kan dræbe mennesker. Man skal bare omgås det tilstrækkeligt forkert.

Ja eller nej til Astra Zeneca-vaccinen er et så personligt valg, at der ikke skal lyde nogen anbefaling herfra. Kun en let hovedrysten over en, der mandag ikke havde nogen problemer med varmt at anbefale produktet: Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen, der nøgternt og måske nok lige rigeligt køligt konstaterede, at "det helst skal gå hurtigt. (...) Hver uge der går uden færdigvaccination koster to milliarder kroner i produktionstab".

Jovist, det er selvfølgelig ikke ligefrem at ønske. Hvem ville gerne miste to milliarder kroner om ugen, og her er det så landet, der gør det. Og så igen: Hvem vil gerne miste en forælder, en søster, en bror på en forhastet behandling med en ikke ufarlig vaccine?

Sådan stiller corona os alle i store og besynderlige valg om tings værdi. Nogle af de valg kan kun den enkelte afgøre selv. Et af dem er ja eller nej til Astra Zeneca-vaccinen.