Leder: Arbejdskraft, tak

Bornholms mest påtrængende problem løses ikke med spredte enkeltindsatser. Det kræver en helhedsplan, når vi skal blive nogle flere i en fart.

På falderebet her op til valget er Venstres erfarne kommunalpolitiker Carsten Scheibye i gang med at gøre boet op. 12 år i kommunalpolitik blev det til for Scheibye, en kyndig og dreven økonom og i øvrigt ekspert i ledelse. I alle årene bredt respekteret på tværs af partier som en mand, der var værd at lytte til.

Med nu kun tre møder tilbage i den snart afgående kommunalbestyrelse er det mere end nogensinde værd at lægge mærke til Carsten Scheibye. Hans tredjesidste chance kommer først efter valget, men så meget desto bedre grund er der til her at gengive, hvor han gik hen på kommunalbestyrelsens seneste møde, det sidste før valget.

Bedre sent end aldrig begyndte en af kommunens ledende kræfter her at tale om det enorme behov for at skaffe ny arbejdskraft i en fart. Carsten Scheibye så tilbage på kommunalbestyrelsens gældende vision om at være 42.000 på Bornholm om nu kun snart seks år.

På papiret går det fremad. Vil man blive på overfladen, går det den rigtige vej: Fra visionen blev søsat i starten af 2018 til i dag, er vi blevet 107 personer flere på Bornholm. Også selvom der stadig dør flere, end der fødes.

Nogle partier vil gerne lade det blive ved det, men det ville Carsten Scheibye ikke den aften. For i den samme periode er den bornholmske arbejdsstyrke blevet mindre, mindede han om: Gruppen af 25-65 årige er i samme periode reduceret med lige omkring 350 personer. Så selv hvis alle de 107 nye beboere på Bornholm var i arbejde (og det er de ikke, for iblandt dem er der også børn, Gud ske lov), er arbejdsstyrken i dag 243 personer mindre, end den var, da den siddende kommunalbestyrelse kom op med sin vision.

Reelt er arbejdsstyrken op imod 300 personer mindre nu end dengang. Samtidig bliver vi markant flere ældre: Næsten en femtedel flere på Bornholm end i dag vil ifølge kommunens seneste befolkningsprognose være 66 år eller mere i 2030. Det er alarmerende tal, og der er kun ét modtræk. Det handler (rigtigt gættet) om at forøge arbejdsstyrken.

De sidste par måneder har med al ret handlet meget om børn og unge, der ikke har det let. Men skal de have det varigt bedre, skal faktisk noget i det kommunale Bornholm blive bedre, er det tvingende nødvendigt at gøre behovet for ny arbejdskraft til sag nummer 1.

Hvad der er brug for er en helhedsplan. Ikke mere alibi-politik, ikke flere spredte indsatser, som man kunne skrive på en togbillet, et spillekort og dernæst løfte op og sige ”Her er vores indsats, se, vi gør da noget”. Nej, en helhedsplan, en helstøbt strategi, der én gang for alle behandler alt det, som der bliver brug for, når vi skal op at være 42.000: Boliger, skoler og daginstitutioner. Til en start, men lad os nu endelig komme hele vejen rundt.

Partierne ved valget har nu mindre end en måned. Det er ikke lang tid til at komme med et bud på en kæmpe masterplan. Men så lidt som der er sket indtil nu, vil man godt kunne nøjes med en skitse til en start.