Landbrug og skovbrug står for 30 procent af Danmarks samlede klimaudledning

Landbrug og skovbrug står for 30 procent af Danmarks samlede klimaudledning
Sprøjtning af marker. Arkivfoto
| ABONNENT | 6. OKT 2020 • 19:03
Af:
holger øster mortensen
 smedevej 6
 nexø
| ABONNENT
6. OKT 2020 • 19:03
LÆSERBREV

Efter otte år på posten som formand for Landbrug & Fødevarer stopper Martin Merrild sit arbejde på Axelborg. Den 4.-5. november skal delegerede fra dansk landbrug vælge ny formand.

 
Realiteten er, at landbruget
kun bidrager til BNP
med ganske få procent.

 

Gennem historien har landbruget haft flere markante personligheder på topposten. Fra Madsen-Mygdal, der med uheldige dispositioner og udtalelser før og under krigen for evigt fik sit eftermæle molestreret, over den karismatiske Anders Andersen fra "Benzonlyst", der også blev landets finansminister til navnkundige H.O.A. Kjeldsen, der i hele 16 år huserede på Axelborg og Peter Gæmelke, der også har været bannerfører i svineindustrien.

Gæmelke bestred senere en post i Danske Spil.

Fælles for alle disse førstemænd i dansk landbrug – incl. Martin Merrild – er, at de har gjort ubodelig skade på dansk natur. Danmark er med mindst 60 (62) procent af arealet under plov blevet det mest intensivt dyrkede land i verden. Og hertil oven i købet det land med flest slagtesvin pr. indbygger.

Hele 80 procent af vores dyrkede areal bruges som foder til grise og produktionsdyr.

Bønderne og deres førstemænd på deres side fremhæver landbruget som "landets bærende økonomiske kraft", men realiteten er, at landbruget kun bidrager til BNP med ganske få procent. Begrebet "fødevareklyngen" klinger hult. Og hvis alle eksternaliteter medregnes, giver landbruget dundrende underskud for butikken Danmark.

Foreløbig har kun en person tilbudt sig som ny formand for L&F – nemlig svineavler Søren Søndergård fra Vejle. Med de store udfordringer landbruget står overfor, kræver det mere end bare ihærdighed og indsigt i svineavl at få erhvervet på ret køl. Alene det faktum, at antallet af heltidsbedrifter på få årtier er faldet fra 200.000 til i dag blot omkring 8.000 bedrifter er skræmmende. Og at få de store industrilandbrug til at opfylde kravene om mindre klimapåvirkning synes at være en umulig opgave. Den opgave kan en dedikeret svineproducent ikke kapere.

Selv om 100.000-120.000 hektar lavbundsjord tages ud af omdrift, kommer landbruget langtfra i mål med at nedbringe CO2-udslippet. Landbrug og skovbrug står for 30 procent af landets samlede klimaudledning.

Danmark skal have en egentlig landbrugs- og landboreform, der kan skabe plads til mange flere mindre landbrug – og dermed genskabe trivsel på landet.