Hvordan undersøger man grundigt et område, der lige er blevet mejet ned?

LÆSERBREV

For otte år siden flyttede min mand og jeg tilbage til vores fødeø. Vi var begge i slutningen af 20’erne og tænkte, at nu ville vi slå rødder og bosætte os lige der, hvor vi begge er vokset op. Vi havde inden da begge afsluttet længerevarende uddannelser i København. Vi fandt det her fantastiske hus, som lå i byen men med udsigt over marker. Ejendomsmægleren gjorde os opmærksom på, at jorden ude foran var udlagt til byudvidelse. Men med den in mente købte vi alligevel huset. Det er nu som sagt otte år siden.

I hele den periode har vi haft hund og kat. Endda en norsk skovkat. Hun er en flittig jæger, men har aldrig dræbt sit bytte – hun aflevere dem levende, så vi rigtig kan få fornøjelsen af dem. Heriblandt har vi i mange somre fået det flotte markfirben ind i haven. Flotte eksemplarer med deres grønne maver. Da vi har vidst siden barnsben, at man skal passe på alle levende væsner, har vi rost katten og sat firbenet ud i grøften igen. Nogle gange med en halespids mindre (den vokser ud igen og “halesmidning" er en forsvarsmekanisme, hvis de bliver stressede). Endvidere har vi set markfirben ligge og sole sig på grøftekanten, hvor også insekterne sværmer. Ren idyl.

Vi holder meget af naturen – derfor har vi bosat os lige op af den. Vores ældste på seks år har lavet insekthoteller, og jeg har fyldt mine blomsterbede med insektvenlige planter. Når trækfuglene lander ude foran på marken, har der været tilfælde, hvor vi har hjulpet med lidt sukkervand i næbet for at fuglene kunne fortsætte deres rejse.

Nu til den mere seriøse del: I foråret oplyses det fra Bornholms Regionskommune, at den har tænkt sig at udstykke jorden til byggegrunde. Herefter kom høringssvarsrunden – efter indkomne høringssvar, hvor mange gør opmærksom på den vilde natur, der findes på de 10 hektar land – vælger Bornholms Regionskommunes forpagter at barbere hele marken ned – midt i ynglesæsonen! Jeg er normalt ikke en, som gør et væsen ud meget – men det her BRK, det er noget svineri. Harerkillinger, fugleunger – heriblandt viben, råvildt og insekter måtte lade livet. Rovfuglene havde en fest, og vi beboere kunne måbende se til. Dyrebørn ligger nu mast ude på marken – en fasankylling fandt endda vej ind i haven, men døde dagen efter trods kærlig omsorg. Ifølge miljøstyrelsens hjemmeside må man kun slå en brakmark fra den 1. august, så her følger forpagteren altså ikke reglerne.

Tirsdag den 30. juni udtaler kommunaldirektøren Johannes Nilsson, hvordan området skal “grundig undersøges” – men hvordan undersøger man grundigt et område, der lige er blevet mejet ned? Hvilke mennesker skal med ud og undersøge grundigt? Hvorfor er det, at der er tvivl om observationerne af dyret fra beboerne i området?

Selvfølgelig lever markfirbenet i området ellers havde vi ikke gjort jer opmærksom på det. Lovgivningen §3 fra naturbeskyttelsesloven siger, at dyret og dets habitat skal beskyttes. Så beskyt det dog i stedet for at være så mindede på at tilfredsstille investorer. Vil jeres børnebørn takke jer for det? Eller vil de takke jer for at have beskyttet naturen?

Sidste år startede børne-tvkanalen kampagner med “beskyt havets dyr”, “krible krable-væsner” og i år “beskyt de danske fugle”. Vores store pige elsker programmerne – hun lærer meget af dem. Men hvad nytter al den lærdom, når de voksne ikke beskytter naturen?

Ditte Huth Pettersson

Valmueløkken 13, Rønne

 

 

Kommunen svarer

Den kommunalt ejede mark mellem Løkkerne og Strandvejen i Rønne Syd er bortforpagtet til en økologisk landmand på en fem-årig kontrakt. Kontrakten er indgået i 2018 i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen vedtog, at kommunalt ejede marker skulle dyrkes økologisk. Aftalen det konkrete sted er tilsvarende alle de forpagtninger kommunen har med landmænd.

Forpagteren forpligter sig til at overholde Landbrugsstyrelsens krav til økologisk jordbrugsproduktion. Dette kan for eksempel være ved dyrkning af græs til høslæt eller dyrkning af korn. Landmanden må pløje jorden, hvis der er behov for dette i dyrkningen.

Marken har været bortforpagtet i årtier til forskellige landmænd. Jorden er ret sandet, og forpagterne har primært dyrket vedvarende græs til høslæt igennem tiden.

Bjarne Freund-Poulsen

Driftschef, Bornholms Regionskommune