Hvem styrer Ivar Nielsens verden?

Den 1. november skal vi stemme for demokratiet. Og man skal selvfølgelig stemme på det parti eller den person, man er mest enig med, fordi vi tror på, at det kan gøre en demokratisk forskel.

Ivar Nielsens artikel ”Hvem og hvad styrer Danmark?” er så fuld af fejlagtige konklusioner, at de ikke må stå uimodsagt.

Ifølge Ivar Nielsen kan politik forsimples til, at WHO og USA har styret den nuværende regering.

Ivar Nielsen påstår, at corona ikke var en alvorlig sygdom, som mange døde af over hele verdenen. Den ”havde kun en lidt større dødelighed end influenza.” Han påstår, at regeringen var styret af WHO til at lukke ned. Man ved i dag for meget om konsekvenserne af corona til, at en sådan påstand er helt ude i hampen. Hele verden lukkede ned. Kina gør det fortsat. Fordi det var en alvorlig trussel, som tusindvis af mennesker døde af. Ikke lige så mange i Danmark, fordi S-regeringen handlede hurtigt og effektivt og med bred opbakning. Danmark er internationalt rost for sin indsats.

Ivar Nielsen påstår, at ”EU er Danmarks nærmeste overmyndighed og har dermed visse begrænsninger på selvbestemmelsen og forpligtelser til at følge dette fællesskab.” Men ingen eksempler. Danmark har frivilligt været med i EF/EU i 50 år. At være med i et fællesskab forpligter, men det giver jo også en række fordele. I indsatsen mod corona og for vacciner og værnemidler blev det tydeligt, at EU er en fordel. I energikrisen og udrulning af grøn energi også. Med Ukraine står det vel tydeligt, at Putins Rusland har ekspansionskrav på naboer, ikke kun Ukraine, men også på de baltiske lande, Moldova og ønsker indflydelse på Øst- og Centraleuropa. Mon ikke det er en meget god idé, at vi i Europa i EU og Nato bliver i stand til at forsvare os selv?

Husk også de fordele Danmark har af det indre marked. 2/3 af vores eksport går uden begrænsninger til andre EU-lande. 500.000-600.000 arbejdspladser er knyttet hertil. Jeg kunne nævne andre områder, hvor vi har fordele. Jeg kunne også nævne områder, hvor Danmark må bøje af, men sådan er det jo i ethvert forhold. Danmark er godt en procent af befolkningen i EU.

Jeg tror ikke på Ivar Nielsen påstand om, at Ruslands invasion i Ukraine kunne være undgået. Putin er vendt tilbage til en 400-årig gammel russisk nationalistisk politik, som har bestået i evig ekspansion i nabolandene. Da Berlinmuren faldt og Sovjetunionen af sig selv gik i opløsning, valgte en række af de lande, Rusland over tid havde overtaget, selvstændighed. Det oplever Putin som, at Rusland har mistet historisk land, inklusive Ukraine, og at det er Vesten, der er rykket tættere på Rusland og udgør en trussel. Men ingen i vest går da med drømme om krig med Rusland. Det har vi ligesom prøvet i Europa. Med EU har vi netop forsøgt at skabe et fællesskab, hvor vi kender hinanden, er afhængige af hinanden, mødes ofte på alle niveauer og ligeværdigt for landene, så vi ikke tænker i krig, men i samarbejde. EU har kun de kompetencer, som vi i landene har givet EU, resten håndterer vi selv. Tyskerne troede med Nord Stream 1 og 2 på, at den metode også kunne virke overfor Rusland – at samarbejde. Sådan så Putin det ikke. Han fik et nyt våben mod Europa: luk for gassen. Derfor er Ukraine en prøveballon på, om Putins ekspansionsdrømme skal stoppes. Russisk succes i Ukraine vil betyde, at flere lande vil være truet. Og der må man vælge side.

Jeg aner ikke, hvem der har saboteret gasledningerne i Østersøen, men at Ivar Nielsen påstår, at det passer ind i ”vestlige traditioner”, handler ikke om viden, men passer ind i hans negative opfattelse af Europa og USA. Det passer også godt ind i Putins fortælling.

Ivar Nielsens konklusion er klar: ”i Danmark under en kommende regering kan man lige så godt stemme på en flok papegøjer, der uden tankevirksomhed automatisk har lært at efterligne deres herrer.” Underforstået: USA, WHO, EU og Nato. Samtidig siger han jo reelt, at det er ligegyldigt, hvilket parti man er fra, og uanset hvilken regering vi får. Det er reelt en grundlæggende mistillid til demokratiet.

Lad mig erindre om, at Danmark er med i de internationale organisationer, fordi vi frivilligt har tilsluttet os dem, fordi det skal sikre Danmarks interesser. Vi har direkte indflydelse i alle disse organisationer, og ofte større indflydelse end vi ellers ville have som lille land.

Den 1. november skal vi stemme for demokratiet. Og man skal selvfølgelig stemme på det parti eller den person, man er mest enig med, fordi vi tror på, at det kan gøre en demokratisk forskel.