Har vores indsats været forgæves?

Selv oplever vi for tiden meget optimisme og et stort engagement knyttet til natur og biodiversitet, skriver historiker og biolog.

Vi blev både overrasket og ganske skuffede, da vi læste Leif Olsens kommentar i Tidende 26.11., hvor han blandt andet mener, at hverken vilde haver, blomsterbræmmer eller naturnationalparker reelt betyder noget for at forbedre naturen, og at alt andet end at give mere plads til natur er ”primært et udstillingsvindue for ministre, som måske letter vores dårlige samvittighed”.

Olsens hjerte banker utvivlsomt for naturen, og han har ret i, at naturen trænger til mere plads. Men en del af de andre ting, han skriver, om for eksempel naturnationalparken, er simpelthen forkerte, og vi frygter, at hans indlæg kan demotivere alle de haveejere, landmænd, lærere, pædagoger, naturvejledere og ikke mindst ansatte i stat og kommune, der gør en kæmpeindsats for at skabe en rigere natur.

Lyt til forskningen

Det kan være svært at orientere sig i biodiversitetsdebatten. Mange har en mening om, hvad god natur er, og en del har økonomiske og andre interesser, som gør, at de har deres eget farvede syn på, hvordan naturen bør være.

Forskningen har imidlertid med stor overbevisning dokumenteret naturens problemer og tilbagegang, og hvad vi skal gøre for at vende den negative udvikling. Der er bred enighed om, at biodiversitetskrisen skyldes, at vi har prioriteret vores egne behov på bekostning af naturen, og at vi har opdyrket, gødet, sprøjtet, drænet, udryddet de store dyrearter, fjernet dødt ved fra skovene og bygget så meget, at de vilde arter ikke længere er i stand til at finde egnede levesteder.

For at genskabe noget af den mangfoldighed, som engang fandtes, skal vi foruden at give naturen langt mere plads, forbedre den natur, vi har, og vi skal skabe større sammenhæng mellem naturområderne, så arter kan sprede sig og oprette nye bestande. Forskerne lægger også stor vægt på at erstatte fremmede planter med hjemmehørende planter, blandt andet skal vores skove for fremtiden bestå af langt flere hjemmehørende træer, som i modsætning til indførte træarter er tilpasset den danske natur og indgår i vigtige biologiske samspil med andre arter. Hjemmehørende og naturligt indvandrede arter understøtter de danske økosystemer, mens de fremmede arter forstyrrer danske økosystemer.

Vi hører meget om regnskoven i Amazonas og andre store økosystemers betydning, men der er gode grunde til også at rette opmærksomheden mod de lokale økosystemer. For det er jo først og fremmest vores nære natur, som forsyner os med livsvigtige goder og tjenester som rent vand, en levende jord, bestøvning af planter, beskyttelse mod erosion og oversvømmelser og mange andre ting.

Livsvigtige relationer

En del mennesker har svært ved at se værdien af urørt natur, og mange synes, naturen er ”god nok” som den er, selv om den består af få og almindelige arter.

For at forstå forskellen på god og dårlig natur, må vi sætte os lidt ind i, hvordan naturens arter lever, og især i hvordan de gennem millioner af år har udviklet sig i samspil med hinanden og den ikke-levende natur. Langt de fleste arter kan ikke leve hvor som helst, men kræver særlige forhold, for eksempel specielle temperatur- og fugtighedsforhold eller bestemte mineraler i jorden. Og siden alle arter indgår i komplicerede relationer til andre arter, kan det have alvorlige konsekvenser for økosystemet som helhed, hvis enkeltarter forsvinder.

De fleste hjemmehørende planter tåler ikke de store næringsmængder, som har hobet sig op i naturen efter årtier med intensivt landbrug og skovbrug, og det påvirker også alle de organismer, der direkte eller indirekte er afhængige af planterne. Af den grund vil det ofte tage ret lang tid før naturen viser tegn til bedring, selv om næringstilførslen stoppes. Det betyder imidlertid ikke, at vi skal opgive den gode indsats med at forbedre vores natur, vi skal blot være lidt tålmodige og glæde os over de små fremskridt.

Almindingens økologiske betydning

Bornholm har mange steder, der er eller kan blive økologisk værdifulde, og højdedragene i Almindingen udgør et helt specielt område, hvorfra fem større åer leder vand ud til andre dele af øen. Området har betydning for naturkvaliteten på store dele af Bornholm, og dræningen af Almindingen har været en katastrofe for vandløbene og det liv, der er knyttet til dem. Den kommende naturnationalpark vil rette op på en del af fortidens fejl. Når drængrøfterne fyldes op, stiger grundvandsstanden, så kilderne igen begynder at strømme rigeligt og regelmæssigt. De blokerede grøfter og den højere vandstand skaber nye levesteder. Naturområdet kommer desuden til at fungere som en svamp, der udjævner afstrømningen og dermed forebygger oversvømmelser ved ekstremvejr, som vi må regne med vil forekomme hyppigere efterhånden som temperaturerne stiger.

Når man blokerer drængrøfter i Almindingen, vil tørvemoserne, som vi har udryddet på Bornholm, begynde at vokse igen, og det vil ikke blot betyde, at det udryddede plante- og dyreliv vil få mulighed for at vende tilbage, men også gøre gavn i kampen mod global opvarmning. Voksende moser kan nemlig i årtusinder optage CO2 og dermed danne ilt og lagre kulstof som tørv.

Også småbiotoper vigtige

Økosystemer er ikke begrænset til de store områder, vi normalt kalder natur, men findes overalt, deriblandt i haver, parker, skolegårde og selv på industriarealer. Man vil rigtignok ikke finde de mest specialiserede og sjældne arter i sådanne kulturområder, men også her er det muligt at opnå ret høj biodiversitet, hvis man blot tilfører nogle af de elementer, som findes i den vilde natur, blandt andet vand, sten, grus og hjemmehørende vækster. Tilmed grøftekanter kan blive værdifuld natur og indgå i større økosystemer, hvis man begynder at drive dem mere fornuftigt, end man har gjort de seneste årtier.

Der er mange kræfter, som arbejder for at styrke den bornholmske natur, blandt andet er flere landbrugsejendomme ved at blive udlagt til natur, og landbruget er i gang med en grøn omstilling, som vil gavne både klima og natur. Haveselskabet er en af de mange foreninger, som de senere år har gjort en indsats for mere naturvenlige haver, i øvrigt godt støttet af forskningen, som viser, at man med de rigtige metoder tilmed i byhaver kan opnå langt højere biodiversitet end i dyrkede områder på landet. Ved Gudhjem Museum har frivillige lavet en sommerfugleeng, og også i kommunen sker der rigtig mange positive ting.

Engagere børnene

Den bedste garanti for, at naturen for fremtiden har gode vilkår er, at vi opdrager vores børn til at passe bedre på den, end vi selv har gjort. Mens vi voksne kan have svært ved at omstille os til et mere bæredygtig liv, er børn mere tilpasningsdygtige, især hvis vi gør dem fortrolige med naturen og lærer dem, hvordan den fungerer og hvor vigtig den er for hele den menneskelige civilisation.

Mange bornholmske skoler og børnehaver arbejder med spændende naturprojekter. På NaturBornholm kan børn og unge udvikle deres naturinteresse gennem leg og forskellige aktiviteter, og et godt sted at starte for familier, der har lyst til at gøre en indsats for naturen, kan være at ønske sig et årsmedlemskap i NaturBornholms Venner som julegave.

Frivilligt samarbejde for mere natur

I Norge bruger man udtrykket dugnad om en type frivilligt og ubetalt arbejde, som tjener samfundet eller en bestemt sag. I det gamle bondesamfund arrangerede man dugnad, når nogen i bygden havde brug for hjælp til større arbejder, og hvis man blev syg og ikke kunne få høstet eller passet dyrene, trådte naboerne til uden at kræve noget tilbage, bortset fra et varmt måltid og garantien om, at de selv ville få hjælp, hvis de havnede i en tilsvarende situation.

Der er heldigvis stadig en del mennesker, som ser værdien af dugnad, men vi trænger til, at mange flere gør det, også dem, der tror, at meningen med livet er at tjene flest mulige penge.

Selv oplever vi for tiden meget optimisme og et stort engagement knyttet til natur og biodiversitet, og den indsats er langt fra ligegyldig og forgæves. Vi er godt på vej, så derfor vil vi sige til alle bornholmere: Tak for de mange gode projekter og fortsæt med endnu større styrke. Det nytter!

Indlægget er skrevet af historiker Mona Klippenberg og biolog Michael Stoltze, forfattere til bogen "Biodiversitet. Sådan skaber vi en rigere natur".