Har de fået den hjælp, de har brug for?

Som god bekendt til en ramt familie er jeg nødt til at få luft for min frustration over hele den situation, familien er udsat for. Er det den nye pædagogiske metode at rive en familie totalt fra hinanden i stedet for at hjælpe med de muligheder, der findes i dag?

Man har lidt på fornemmelsen her, at der er en overpædagog, der spiller for meget med musklerne. Man fristes lidt til at tænke, om der ligger en skjult økonomisk dagsorden med hensyn til fjernelse af børnene fra forældrene, der i den grad har været under pres fra det offentlige.

To børn bliver fjernet fra hjemmet, fordi der skønnes, at de ikke bliver motiveret nok, og at sproget ikke matcher deres alder. Så ligner jeg et spørgsmålstegn. Der har været en hjemmehos’er koblet på familien i et år. Her hun været sin stilling voksen, når hun åbenbart heller ikke har givet børnene den hjælp, de havde brug for? Eller er det fordi forældrene selv har valgt dagplejeplads, hvor kommunen ville have en anden?

En ting er, at børnene fjernes, ydermere bliver de flyttet til Sjælland og tilmed skilt ad. Hjemmeadressen er Bornholm, hvor der naturligt snakkes dialekt; de bliver rykket op med rode og skal pludselig vende sig til nye mennesker og sprog. Det kaldes barnets tarv.

Ydermere må forældrene se børnene hver tredje uge, som sker på en adresse hvor børnene ikke bor hos plejeforældrene. Det foregår som overværet samvær.

Jeg fatter ikke, at en pædagog – der får løn fra det offentlige – destruerer mere end hun bygger op. Mig bekendt er en udgift til plejeforældre noget større, end hvis familien havde fået den hjælp de havde brug for. Jeg spørger bare: Hvem er vinder eller taber i dette spil?