Så fortæl os mere, Goldschmidt: Blev der begået fejl og af hvem? Hvordan opstod den astronomiske gæld? Du var jo formand for selskabet og havde pligten til at styre forretningen. Var der for meget partipolitik involveret, inklusive egne ambitioner? Blev der ’taget af kassen’ selvom det var godkendt i kommunen? Var det sandsynligt, at selskabet kunne håndtere finansielle dræninger af denne størrelsesorden? Hvordan var planlægningen i den sammenhæng, og hvordan planlagde man at klare budgettet alligevel? Hvem var jeres rådgivere, som du anfører? Faktisk var det - nu hvor du kigger tilbage på det - ikke nødvendigt at sælge? Hvorfor solgte man ikke til bornholmerne, som er virkeligheden for SEAS/Andel-selskabet på Sjælland – et meget dynamisk selskab?
Hjælp os med at forstå sammenhængene, så vi kan få rettet ind og stoppe ’det rene vrøvl’, som du sikkert har ret i forekommer her og der.
Det vi nu hører, er grundlæggende, at ja, vi havde sgu et lidt stort problem i Beof, så vi måtte gøre noget, men vejen til opbygning af den gigantiske gæld synes at være ok, og nu skulle vi bare have rettet på det.
Og fordi vi havde den store gæld, måtte vi sælge. Det er første gang at ordet ’ansvarlighed’ forekommer – men det begreb må da have været oppe i sammenhæng med alle de begivenheder, som førte til den store gæld? Og alvoren bliver her i hr. Goldschmidts indlæg understreget med ord som ’katastrofe’ og ’uforsvarligt’, som synes at skulle retfærdiggøre ethvert tiltag, inklusive salg til tredjepart, en meget stor spiller på markedet, som har råd til at vente lidt med indtjening (det var nu ikke ret længe …). Undskyldninger er der nok af.