Mange ting, i mit liv har chokeret mig. Men aldrig som nu for en halv time siden. Sidder og spise frokost og pludselig lyder der maskingeværer klos op ad mit hus. Selvfølgelig ved jeg, det er en øvelse, men...
Første tanke går på mine rugende og fritgående høns, dernæst mine katte og de vilde fugle, der ligger på rede. Med hjertet oppe i halsen, stormer jeg ud og finder to-tre militærkøretøjer i min indkørsel, og dernæst spotter jeg tre kampklædte soldater storke hen over min køkkenhave. Jeg bor med marker til alle sider, så der burde være rigelig plads til alle. Jeg råbte højt, men ingen hørte for deres ulidelige larm. I et kvarter fortsatte beskydningen. Da jeg endelig fik råbt en 18-årig soldat op, som nok viste sig at være den øverstbefalende, pointerede han, at det var fuldt ud tilladt, at det var da helt normalt, og nu skulle jeg slappe af. Alle mine argumenter gad han ikke hører på.
Nå ja, de var blevet grebet af situationen og en fjende øst for min have skulle nedlægges. Gu fanden i hele hule helvede skal han ikke nedlægges fra min grund. Jeg skider stadig grønne grise, da jeg ringer til forsvarskommandoen. De var ikke interesserede og vidste ikke, hvem der var ansvarlig for den øvelse. Ringede til politiet som umiddelbart lød ligeså uinteresseret, blev afbrudt da det banker på døren og den unge "korporal" står med en seddel med et nummer til hovedvagten. Det er ikke et opkald, som jeg forventer at få noget ud af, og heller ikke gider bruge tid på. Da de formodentlig allerede har kommunikeret om uretfærdighed af at være bortvist fra min matrikel. Ifølge korporalen er det tilsyneladende tilladt fra gammel tid at holde øvelse på folks private grund. DET skal der laves om på!