Debat: Socialdemokratiet har skabt store resultater

Debat: Socialdemokratiet har skabt store resultater
Verner Landin. Foto: Jacob Jepsen
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT | 25. OKT 2021 • 11:16
Af:
Verner Landin
 Midgårdsvej 50
 Rønne
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT
25. OKT 2021 • 11:16

Den 16. november skal vi have valg til kommunalbestyrelsen og Region Hovedstaden.

Da er det os vælgere, der bestemmer og ikke alle andre.

For cirka 12 år siden fik vi en socialdemokratisk borgmester på Bornholm, idet Winni Grosbøll bliv valgt.

Her overtog Winni en kommune med stor arbejdsløshed, problemer med økonomi og mange andre store problemer, der var på Bornholm. Det betød, at der i de første mange år var store besparelser og nedskæringer i budgetterne.

Det lykkedes ved stor arbejdsindtats at vende udviklingen på Bornholm, så vi i dag befinder os et helt andet sted, hvor der skabes store resultater og vækst i det bornholmske sambund.

Lad mig blot nævne, at det er lykkedes at bygge nye plejeboliger, ny børnehave, ombygninger af skolerne og renovering af andre bygninger. Se på den store udbygning af Rønne Havn.

Det, der er skabt, betyder, at Bornholm befinder sig et helt andet sted. Den udvikling som vi oplever med et godt erhvervsliv skal fortsætte til gavn for Bornholm.

Mød derfor frem på valgdagen den 16. november og stem på Socialdemokratiet, så borgmester Thomas Thors kan fortsætte som borgmester.